Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Videnskaberne: Sprogvidenskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gammel blev han Student, og 1768 optraadte han
som Forfatter med »Breve i Anledning af ny udkomne
Skrifter«, nærmest fremkaldte af Utilfredshed med
Anmeldelserne i Badens »Kritiske Journal«, af hvilken
Sporon dog senere blev Medarbejder. 1771 blev han
Pagehovmester hos Dronning Juliane og Arveprinds
Frederik, et Par Aar efter med Titel af Professor
Lærer for Kronprindsen. I disse Aar udarbejdede
Sporon første Bind af sit bekjendte Værk »Enstydige
danske Ords Bemærkelse« (1775- 84), hvis andet Bind han
fuldendte paa Koldinghus (1786-92), hvor han tilbragte
nogle lykkelige, udelukkende til lærde Studier viede
Aar, indtil han 1793 blev Amtmand over Koldinghus
(Vejle) Amt, i hvilket Embede han døde tre Aar efter.
De »Enstydige danske Ord« udkom i sex Leveringer
og vandt strax meget Bifald: det var sproglige
Undersøgelser, som enhver Lægmand kunde følge,
Grændsebestemmelser for beslægtede Ords Betydning,
som satte Læserens egen Dømmekraft i tiltalende
Bevægelse, paakaldende hans Skjøn og Kritik, og som
ved indblandede Raisonnementer ofte antog Karakteren
af moraliserende Afhandlinger. Ud fra nogen dyb
Indsigt i Ordenes Oprindelse bestemte Sporon ikke
sine »Synonymers« Afskygninger i Betydning; en saadan
Indsigt var dengang endnu ikke til. Men han lægger
paa anden Vis ikke liden Skarpsindighed for Dagen,
og idet Selvtænkning og megen Læsning gaaer Haand i
Haand hos ham, er han ofte heldig i sine populaire
Definitioner. Som en Prøve meddele vi Stykket om
Mager, Tør,
Mager tilkjendegiver en Mangel paa Fyldighed og
Fedme; tør paa Vædske og Saft. Da det, som er ungt,
sædvanlig har, om det end er magert, friske og
sunde Safter ved sig, hvilke ved Ælden forsvinde,
saa er det aabenbart, at Noget kan være magert, uden
derfor at være tørt, ligesom og Noget kan være tørt,
uden at være magert, fordi Safterne kunne tæres bort
og Fedmen endda vedblive. Saaledes er et Stykke Kjød
tørt, fordi det har mistet sin Saft, enten formedelst
Behandlingen eller Kreaturets Ælde; men det er magert,
naar Kreaturet enten ikke er eller maaske ikke kunde
blive tilbørlig fedet. Forskjellen imellem en mager
og en tør Jord synes ogsaa heraf at være tydelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
