- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Andet Bind /
308

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Videnskaberne: Historieskrivningen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Verden greb begjærlig efter dette nye Slags Romaner;
Litteratoren satte en ny Rubrik i sin æsthetiske
Haandbog; Oldgranskeren undrede sig over at se Roser
fremspire af Støv og Skimmel; Skuespildigteren frydede
sig ved at forefinde nationale dramatiske Karakterer
og Situationer; og Alle erkjendte, at »Forfatteren af
Sigrid« var en Hæderstitel af mere sandt Værd end den,
der kunde gives af noget Hof«. (NYERUP).

Levede Suhm som Videnskabsmand i en Adelsmands
Forhold, saa havde dette kun til Følge, at han dobbelt
fyldestgjorde Devisen »noblesse oblige«. Han udgav
paa egen Bekostning Fortsættelsen af Langebeks
Scriptores, han holdt en Mængde Studerende til
videnskabeligt Arbejde, lod de gamle Haandskrifter
afskrive og udgive og aabnede sin storartede (nu i det
kgl. Bibl. indlemmede) Bogsamling - 100,000 Bind - for
alle Borgerklasser, Kjøn og Aldere. Intet Under da,
at som han var en af sin Tidsalders berømteste og mest
fortjente Mænd, var han ogsaa en af sit Samfunds mest
beundrede Personligheder. Det Ligfølge, som gav Møde
ved hans Jordefærd, naaede fra hans Gaard i Pustervig
til Frederikskirken paa Christianshavn. Hans Levnet
er skrevet af R. NYERUP som 15. Del af »Kmhr. Peter
Fr. Suhms samlede Skrifter«, 1798; i 16. Del findes
Efterretninger om ham under Titlen »Suhmiana«.

Ogsaa fremmede Forfattere behandlede Danmarks Historie,
og af disse ere især en tydsk og en fransk at nævne.
JOHANN HEINRICH SCHLEGEL (1726-80), Broder til
den tidligere omtalte Digter og Publicist Joh. Elias
S. (S. 203) kom efter dennes Tilskyndelse til Danmark,
hvor han som Hovmester for Grev Chr. Rantzaus
yngre Sønner afvexlende opholdt sig paa Brahesborg
i Fyn og i Odense. Grevens Bibliothek og Karen
Brahes Bogsamling i Frøkenklostret førte ham ind
i Studiet af dansk Historie. Han omarbejdede (paa
Tydsk) NlELS SLANGES »Christian IV.s Historie«,
idet han forkortede Fremstillingen og tilføjede en
Mængde værdifulde Anmærkninger; tre Bind af dette
Værk udkom 1757-71. I to Foliobind udkom 1769 og
1777 Schlegels »Geschichte der Könige von Dänemark
aus dem Oldenburgischen Stamme«, med kobberstukne
Portraiter, et grundigt og dygtigt Arbejde, der, uden
at naa Grams kritiske Sikkerhed eller Holbergs klare
Fremstilling, dog stræber efter at forene Kritik i
Kildeundersøgelsen med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/2/0324.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free