Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Videnskaberne: Historieskrivningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
efter, og Suhm raadede nu over udstrakte Midler til
Opfyldelsen af ethvert litterairt Ønske og kunde
anvende hele sin Tid til sine historiske Studier.
Vi have seet, hvorledes han og Schøning i Forening
forberedte sig til deres store Arbejder; de fulgtes
ad tilbage til Danmark - Familietvist skal have
tilskyndet Suhm til denne Beslutning; Karen Suhms rige
Farbroder Thomas Angel, hvem hun engang skulde arve,
testamenterede sine tre Tønder Guld til velgjørende
Stiftelser. Suhm tog Bolig i Kjøbenhavn, om Sommeren
paa sit Landsted i Øverød. De talrige Skrifter,
der udgik fra hans Haand, gjorde hans Navn bekjendt
over hele Europa, og hjemme steg han fra den ene
Værdighed til den anden: Konferensraad, Kammerherre,
kgl. Historiograf. En stor Sorg formørkede for lang
Tid hans hidtil saa straalende Lykke: det eneste
Barns, en halvvoxen Søns Død 1778. Det fælles Tab
nærmede Ægtefællerne noget mere til hinanden for en
Tid, men noget varigt godt Forhold var der aldrig
imellem dem, og Skylden maa vel her nærmest lægges
paa Suhm, der havde ægtet sin Hustru af Beregning og
tog sig det let med sin Troskabspligt mod hende. Et
Par Maaneder efter hendes Død 1788 ægtede han,
i sit tresindstyvende Aar, en af Kjøbenhavns mest
fejrede Skjønheder, Hofapotheker Beckers yngste
Datter Christiane. Han døde den 7. Septbr. 1798 -
»som Gram, Holberg og Pontoppidan, som Langebek
og Schøning, uden at blive færdig med sit Dagværk«,
siger C. PAL.-MÜLLER. »Hans Liv blev et Fragment, men
jeg regner dette med til Suhms Lykke. En Kejser bør
dø staaende, sagde Vespasian - et dygtigt Menneskeliv
bør ende i ufuldendt Arbejde; at tømme Livets Bæger
til Bunden - indtil de Aar, da Aanden udslukkes,
da der ikke kan arbejdes, virkes, leves længer -
er ikke noget misundelsesværdigt Held.«
Det Kæmpeværk, hvortil Suhms Navn først og
fremmest er knyttet, er Danmarkshistorien
- »Historie af Danmark fra de ældste Tider«, som
Værkets officielle Titel lyder; men inden
Fremstillingen af denne Danmarks ældste Historie
begynder, gaaer der en Række volumineuse forberedende
Undersøgelser forud - ikke mindre end ni Kvart-
og et Foliobind, udsendte i Aarene 1769-81.
Det første af disse, altsaa den første Afdeling af
Suhms store Værk, er hans »Forsøg til et Udkast af
en Historie over Folkenes Oprindelse i Almindelighed,
som en Indledning til de nordiske Folks i
Særdeleshed«. I Fortalen angives her strax
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
