Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Videnskaberne: Historieskrivningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sjette og syvende (1792) Bind. Først 1834 udkom
ottende Bind, udgivet af ENGELSTOFT og WERLAUFF,
og 1878 sluttedes dette Nationalværk med Registret
i to Dele. »For et Aarhundrede siden«, siger
C. PALUDAN-MÜLLER, »da Langebek udgav sine tre
Tomer, stod hans Scriptores som et Mønster blandt
de da i Europas Kulturlande udkomne Samlinger
af Kildeskrifter til Middelalderens Historie
eller dog paa lige Linie med de mest ansete af
disse. Men nu svarer Samlingen ikke længer til Tidens
Fordringer. Nye Principer for Udgivelsen have gjort
sig gjældende i andre Lande, i Tydskland navnlig ved
Pertz’s store Samling Monumenta Germaniæ historica
samt ved Böhmers og Jaffés Udgaver af Middelalderens
Skribenter. Og endnu mere gjælder dette om de Tomer,
der ere udkomne under Suhms Navn. Vi trænge haardt
til en ny Samling af vor Middelalders historiske
Kilder, hvor Meget maa optages, som nu savnes, Meget
udelades, som nu optager Pladsen uden synderlig Nytte,
og Alt behandles efter Nutidens Principer. Men dette
formindsker ikke vor Taknemlighed og Beundring
for Langebek. Danske Magazin og Scriptores Rerum
Danicarum have dog sat vor ældre Historie, navnlig
Middelalderens, paa en ny Fod og muliggjort en
virkelig kritisk Behandling.«
Langebeks Efterfølger som Gehejmearkivar blev Normanden
Gerhard Schøning, født den 2. Maj 1722 i Lofotens
Fogderi i Throndhjems Stift og dimitteret fra
Throndhjems Skole 1742 af den dygtige Rektor
BENJAMIN DASS, bekjendt bl. A. af sin Brevvexling
med Suhm. Et ni Aars Ophold ved Kjøbenhavns
Universitet afsluttede Schøning med sit »Forsøg
til de nordiske Landes, særdeles Norges gamle
Geografi« (1751), et Skrift, der nu nærmest kun har
litteraturhistorisk Interesse, men ved sin Fremkomst
vakte en overordenlig Opmærksomhed ogsaa af politiske
Grunde formedelst Grændseundersøgelserne overfor
Sverig og Rusland. Sammen med Suhm rejste Schøning saa
tilbage til Throndhjem, hvis lærde Skole han overtog
efter sin tidligere Rektor, og hvor han i fjorten Aar
levede et frugtbart videnskabeligt Samliv med Suhm;
paa bestemte Dage i Ugen kom de sammen for at studere
Islandsk og de nyere Sprog, og de indrettede deres
historiske Undersøgelser og Udarbejdelser saaledes,
at de supplerede hinanden indbyrdes. 1757 udgav de
i Forening en Prøve af deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
