Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Videnskaberne: Naturvidenskaberne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sin store Rejse, dels giver en kritisk Bearbejdelse
af de Planter, der i sin Tid vare blevne samlede i
Orienten af NlEBUHRS Expedition, og som indtil da
havde henligget i en slet konserveret Tilstand. 1804
udkom første Bind af det stort anlagte Værk
»Enumeratio plantarum«, som skulde være en efter
Datidens Kundskaber revideret Bearbejdelse af Linné’s
-»Species plantarum«, det ikke helt fuldendte andet
Bind blev efter Vahls Død udgivet af HORNEMANN, TØNDER
LUND og THØNNING. Vahls store og værdifulde Herbarium
indlemmedes i den botaniske Haves Samlinger.
Adskillige dygtige Læger har navnlig Slutningen af
Tidsrummet at opvise, og flere af dem have vundet
Navn ogsaa i Litteraturen. J.C. TODE skrev baade
videnskabeligt og populairt om medicinske Emner, men
vil rettest være at omtale andetsteds som humoristisk
Forfatter i flere Digtarter. MATTHIAS SAXTORPH
(1740-1806) skrev om Fosterdannelsen, TH. BUNTZEN
(1776-1807) om den dyriske Varme, JOH. DANIEL HERHOLDT
(1760-1836) om Øjet. En fremragende Kirurg var
Holsteneren HEINRICH CALLISEN (1740-1824), der
1773 blev Professor ved Universitetet og 1794
»Generaldirekteur for Kirurgien«. Han udgav
et Par Lærebøger: »Institutiones chirurgiæ« og
»Principia systematis chirurgiæ«, samt 1798
sit berømte Værk »Systema chirurgiæ hodiernæ«
(»Det kirurg. Syst. i vore Dage«). Ogsaa i den
videnskabelige Diskussion om medicinske Emner deltog
Callisen, f. Ex. ved Bidrag til Løsningen af det
dengang meget drøftede Spørgsmaal om Aarsagen til
Blodets Varme, som han endnu vilde udlede af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
