Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Videnskaberne: Naturvidenskaberne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fortræffelige Lærer Linné’s Systemer og Regler, for
at erkjende den solide Grundvold for Videnskabens
Sikkerhed og anvende den paa Entomologien. Af dette
Studium opstod denne entomologiske Filosofi, paa
hvis Grundlag jeg derefter opførte mit eget System.«
Af Fabricius’ andre videnskabelige Arbejder, som alle
have Insektlæren til Emne, kunne nævnes »Systema
entomologiæ«, 1775; »Entomologia systematica«,
1792-94, med Index og Supplementum 1796-99, samt
Nomenclator entomologicus 1795-96. Han er endvidere
Forfatter til en »Reise nach Norwegen«, 1779, til et
interessant Skrift »Ueber Academien, insonderheit in
Dänemark«, 1796, og til sin i LAHDES Portraiter af
danske Mænd 1804 optagne Biografi.
Et Tilholdspunkt har den videnskabelige Zoologi
i Danmark altid havt i Veterinairskolen, som
anlagdes 1770 af Peder Chr. Abildgaard (1740-1801)
efter hans Hjemkomst fra en Udenlandsrejse
og tre Aar efter gik over til at blive en offentlig
Antalt, ved hvilken Abildgaard blev ansat som
Professor. Hans Hovedvirksomhed samlede sig vel
om Dyrlægevæsenet, men med ægte videnskabelig
Forskerdrift gik han i sine Studier langt udenfor
sit nærmeste praktiske Omraade og har behandlet
mange forskjellige naturvidenskabelige Emner -
særlig Snylte- og Infusionsdyrene - i Afhandlinger,
som offentliggjordes i fremmede og indenlandske
Tidsskrifter. Abildgaard fortsatte Müllers Zoologia
Danica, hvortil han foruden Texten leverede ni med
tredie Bind udgivne Tavler og ved sin Død efterlod
sig tretten andre med mer eller mindre udarbejdet
Text. »At dømme efter de zoologiske Arbejder, som
vi besidde af ham, og som for Størstedelen væsenlig
maa betragtes som Lejlighedsarbejder, kan man ikke
tvivle om,« hedder det hos GOSCH, »at han jo vilde
have udrettet noget meget Betydeligt, hvis han havde
skjænket den rene Zoologi sin hele Kraft; og det
Eneste, som trøster os over, at han ikke gjorde det,
er den Kjendsgjerning, at han udrettede saameget, som
Tilfældet er, i den Retning, han væsenlig helligede
sit Liv«.
Abildgaard var Medstifter af og den virksomste Støtte
for det 1789 af en Del ansete Mænd oprettede Selskab
til Naturhistoriens Fremme, til hvilket Midlerne
bragtes tilveje ved private Sammenskud og Hjælp fra
Regeringen, der gav Selskabet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
