- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Andet Bind /
293

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Videnskaberne: Naturvidenskaberne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han det dertil, at han efter fem til sex Aars
Ophold kunde vende tilbage til Kjøbenhavn med
Materialierne til et klassisk Arbejde« (GOSCH). Han
maatte imidlertid tage mod et Præstekald paa Landet
i Norge og kunde her, fjernt fra de litteraire
Hjælpemidler, kun løse Opgaven for den zoologiske
Dels Vedkommende: »Fauna Groenlandica«, 1780,
hvori omtrent 470 Dyrearter ere beskrevne. Efterat
Fabricius var bleven forflyttet til Kjøbenhavn, hvor
han siden forblev, bearbejdede han yderligere sit
grønlandske Materiale i en Række mindre Afhandlinger,
for Størstedelen offentliggjorte i Videnskabernes
Selskabs Skrifter. Hans Naturaliesamling kjøbtes efter
hans Død af Prinds Christian og gik med dennes egne
Samlinger over til Universitetets zoologiske Museum.

Den udmærkede Entomolog Johan Chr. Fabricius (1745-1808)
var der desværre ikke Villie eller Raad til at bevare for
Kjøbenhavns Universitet, hvor han blev Student 1762. Samme
Aar rejste han til Upsala og studerede i to Aar under
Linné. Efter sin Hjemkomst udarbejdede han de første
Grundtræk af sit berømte Insektsystem, hvortil de
kjøbenhavnske Samlinger gav ikke lidet Materiale,
men da han ingen Udsigt havde til den attraaede
Professorpost ved Institutet paa Charlottenborg,
tog han atter til Udlandet og tilbragte fem flittige
Arbejdsaar i Tydskland, Holland, England, Frankrig og
Italien. Han blev nu vel Professor ved Universitetet,
men Lønnen var saa ringe og Muligheden for dens
Forøgelse saa fjern, at Fabricius saae sig nødt til,
skjøndt med tungt Hjerte, at forlade Hovedstaden og
modtage en bedre gageret Ansættelse ved Universitetet
i Kiel. Forholdene vare her saare ugunstige for det
naturvidenskabelige Studium; Samlinger var der saa
at sige ingen af, og Anskaffelsen af Bøger og andre,
selv de nødvendigste, videnskabelige Hjælpemidler
stødte idelig paa den tomme Pengekasses uovervindelige
Hindring. Under disse Omstændigheder blev Kiel saa
at sige kun det Hovedkvarteer, hvorfra Fabricius
i de lange Pauser mellem Forelæsningerne besøgte
andre Byer og fremmede Lande, der tilbød bedre
Vilkaar for videnskabeligt Arbejde. Især gjæstede
han hyppigt Paris, hvor han var i nært Samkvem med
Tidens berømteste Naturforskere. Her modtog han
Efterretningen om Kjøbenhavns Bombardement, og den
gjorde et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/2/0309.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free