Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Videnskaberne: Naturvidenskaberne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
MORTEN THRANE BRÜNNICH (1737-1827), hos hvem
Kratzensteins Forelæsninger havde vakt den
mest levende Interesse for Naturhistorien. Især
fængslede Entomologien hans Opmærksomhed, og han
udgav 1764 paa Latin og Dansk en lille »Insektlære,
indeholdende Insekternes Systematiske Tavler«. I
dette Skrift er for første Gang det danske Sprog
anvendt til videnskabelig zoologisk Brug, altsaa
de nødvendige Kunstord efter Evne dannede af det
forhaandenværende Sprogmateriale. I Betragtning af
denne og andre Omstændigheder betegner vor Zoologis
Litteraturshistoriker C.C.A.GOSCH Brünnich som
»den danske Entomologis Fader«. Paa en fleraarig
Udenlandsrejse, der førte ham vide omkring - fra den
franske Middelhavskyst til Ungarn og Siebenbürgen
- studerede han ufortrødent og tilvejebragte den
betydelige zoologiske Samling, som senere blev
forenet med Charlottenborgsamlingen og tillagt
Universitetet, opstillet i et dertil overladt Lokale,
som tidligere havde været benyttet til Spisningen ved
Kommunitetet. Ordningen af denne Samling, Beskrivelsen
af enkelte af dens Exemplarer, Udarbejdelsen af
andre zoologiske Monografier og af Udsigten over
Naturvidenskabernes Fremgang i Danmark samt hans
Forelæsninger optog Brünnichs hele Tid, saameget
mere som han af Hensyn til den dansk-norske Stats
Bjergværksdrift maatte udstrække sine Kollegier
ogsaa til kemiske og mineralogiske Emner. En
Tidlang kaldte Kongsbergs Sølvgruber ham foreløbig
bort fra hans videnskabelige Arbejder, »satte mig
udenfor det akademiske Fag«, som han siger i sin paa
Universitetsbibliotheket opbevarede Selvbiografi,
»standsede alle mine Forehavender og min Brevvexling
med fremmede Lærde [blandt hvilke Linné var en af hans
stadige Korrespondenter] og gjorde derved et dybt
Skaar i min daværende Embedscirkel«. Tilsidst blev
den dygtige Mand, just paa Grund af sin Dygtighed,
taget helt bort fra sin Yndlingssfære, da han 1789
udnævntes til Overbergkommissair og paany sendtes
til Norge for at undersøge Sølvværkets Tilstand,
for hvilket han to Aar efter blev Direkteur. Først
1814 kom han tilbage til Danmark.
Udenfor Universitetet rørte der sig en Interesse
for Naturvidenskaberne, der - ialtfald ved en enkelt
Forskers Arbejder - førte til større Resultater end
det af Staten etablerede Studium. Her kan nævnes
Throndhjems Biskop J.E. GUNNERUS, der har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
