Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Videnskaberne: Naturvidenskaberne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med tilhørende trigonometrisk Kort over Sjælland;
fremdeles Lærebøger i den rene Mathematik samt i
sfærisk og theoretisk Astronomi.
Fra Tydskland indkaldtes Botanikeren GEORG CHRISTIAN
OEDER (1728-91), der havde studeret under Haller
i Göttingen, en livlig Aand, fuld af Reformideer
paa flere Omraader. Hans Opgave skulde nærmest
være at bringe det botaniske Studium paafode som
Professor ved Universitetet. Efter Skik og Brug
skulde han først disputere; ved denne Akt gik det
broget til. Stemningen mod den Fremmede var bitter,
Student A. CHR. F. ROTTBØLL (senere Professor i
Medicinen) satte ham tilvægs for hans slette Latin,
det kom til hvasse Mundhuggerier, og i den officielle
Skriftvexel, Episoden affødte, gav Universitetets
Rektor den almindelige Betragtning Luft i de Ord:
»Gud forlade dennem, som føre os unge fremmede
Doctores i Landet, der ikke her kunde blive Studenter
engang«. Oeder blev da foreløbig Professor udenfor
Universitetet, idet han stilledes i Spidsen for
Anlægget af den botaniske Have. To Aar efter (1754)
fik han dog Universitetsansættelse og begav sig fra
næste Aar af paa Rejser for at samle til
»Flora Danica«, hvis Udgivelse begyndte 1762
og fortsattes af den følgende Tids bedste Botanikere,
et Pragtværk i vor videnskabelige Litteratur. Paa sine
Rejser havde Oeder havt Lejlighed til at gjøre sig
bekjendt med Landalmuens Kaar og tænke over Midlerne
til dens Opkomst; han skrev sine berømte »Bedenken
über die Frage: Wie dem Bauernstande Freyheit und
Eigenthum in den Ländern, wo ihm beides fehlet,
verschaffet werden könne?« - den første offentlige
Udtalelse om Emancipationsværket, tilegnet Kongen
1769. Mange andre almennyttige Forslag udgik
fra Oeder; han benyttedes af Struensee, men hos
Guldberg var han ikke velseet og befordredes bort
fra Hovedstaden til Landfogedembedet i Oldenburg.
Næsten samtig med Oeder indkaldtes en anden tydsk
Videnskabsmand: CHR. GOTTLIEB KRATZENSTEIN (1723-95),
der 1753 ombyttede Professoratet i Fysik i
St. Petersborg med det tilsvarende i Kjøbenhavn. Hans
fysiske Forelæsninger havde stærkt Tilløb og bleve
næsten en Modesag for det elegante Kjøbenhavn, mest
for Experimenternes Skyld, der havde noget af Trylle-
og Taskenspillerkunsternes pikante Ubegribelighed
ved sig for det i Naturlovene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
