Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Videnskaberne: Filosofi, Rets- og Statsvidenskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tanker lod den rigtignok ogsaa i en anden Henseende
upaaagtede, hvad den snart paafølgende betydelige
Indskrænkning af Trykkefriheden noksom viste. Blandt
Birckners Arbejder - »Samlede Skrifter«, fire Bd.,
1797-1800 - findes der adskillige moralfilosofiske
Athandlinger, der vise ham som en erklæret Kantianer,
for hvem Moralloven staaer over alt Andet; ved
denne sin Opfattelse, ved sin store Begavelse og
sin ædle Karakter bliver Birckner en fremragende
Repræsentant for den rationalistiske Præstestand;
hvor langt selv de Bedste af denne kunde drive
Akkorderingen mellem modstridende Principer, viser
en Udtalelse som følgende i Birckners Afhandling
»Om den gejstlige Stand«: »Religionslæreren er
forpligtet paa de Symbolske Bøger ved sin Embedsed,
men han begaaer ingen umoralsk Handling, fordi han
forklarer en Lærebygning, endskjøndt den efter hans
egen Overbevisning er vildfarende, og han er kun
forpligtet til at foredrage de moralske Lærdomme i
Forbindelse med visse en bestemt positiv Religions
Lærepunkter under den Betingelse: saavidt disse
Lærepunkter findes grundede i Bibelen, og saavidt
som det kan stemme overens med hans Bestemmelse at
være Almuens Lærer.«
Efter Andr. Hojers Død skulde det juridiske
Professorat besættes efter afholdt Konkurrence
og et helt Aars Prøveforelæsninger. Udfaldet
blev Ansættelsen af to Mænd, der begge bleve
deres Videnskabs Pryd og vandt sig højthædrede
Navne i vor Lovkyndigheds Historie: P. KOFOD-ANCHER
og HENRIK STAMPE.
Peter Kofod-Ancher (1710-88) er i Indledningen
bleven nævnet som en af de Forfattere, der imødegik
Montesquieus »Esprit des lois« under den Forudsætning,
at man ifølge den franske Forfatters Argumentation
kunde antage, han betragtede Danmark-Norge som en
despotisk regeret Stat. Medens han varmt forsvarer
sit Fædreland mod Rigtigheden af denne Betegnelse og
peger paa den Lighed for Loven, i Medfør af hvilken
det mere end eengang er hændet Kongerne ved Højesteret
at tabe Sager, som vedrørte deres Gods og Fordringer,
lægger Kofod-Ancher paa den anden Side ikke Skjul paa
sin Beundring for Montesquieu, og han nævner »L’esprit
des lois« som det Forbillede, hvorefter han selv agter
at gjennemføre en nøjagtig Undersøgelse om de danske
Love og den danske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
