- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Andet Bind /
268

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Videnskaberne: Theologi - Videnskaberne: Filosofi, Rets- og Statsvidenskab

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sanded, hvis den mæle kunde,
hvad, mens end den var i Muld,
jeg fortied ingenlunde,
men udsagde vemodsfuld:
Større var din Hæder blevet,
lysere Du havde levet,
lagt Dig gladere til Ro,
hvis i Intet - som i Meget -
Tidens Aand Du havde veget,
som forhaanede din Tro,
levet kun og døet paa,
hvad Du troed, men ej saae.

Balles Biografi er skrevet af JENS MØLLER: »Balles
Levnet«, 1817, og af L. KOCH: »Biskop Nicolai Edinger
Balle«, 1876; desuden at E. SCHEBEL i den S. 239
citerede Afhandling om »Bastholm og Balle«.

Den filosofiske Videnskabs Gang i Danmark i det
halve Aarhundrede fra 1750 til 1800 lader sig
bedst betragte i Sammenhæng med Statsvidenskabens og
Jurisprudensens Udvikling, og for at give det rette
Indtryk af det litteraire Arbejde, der udrettedes
paa disse Omraader, vil det være rigtigst at samle
baade de videnskabelige Resultater og deres populaire
Behandling under et og samme Overskue. Tidligst i
Tidsrummet møde vi da de tre Soranere J.S. SNEEDORFF,
KRAFT og SCHYTTE som Mellemled mellem den europæiske
Indflydelse og den hjemlige Dannelse.

Jens Schielderup Sneedorff, født 1724 i Sorø, hvor hans
Fader var den sidste Rektor ved Skolen, inden den blev
til et Akademi, studerede Diplomati og Fransk i Göttingen
og blev i en Alder af syvogtyve Aar Professor i
Rets- og Statsvidenskaberne ved Akademiet. Blandt
nyere franske Forfattere interesserede Montesquieu
ham særlig, og Paavirkningen af ham er kjendelig
allerede i Sneedorffs første Skrift: »Om den
borgerlige Regjering«, 1757, den vigtigste Frugt
af den vækkende Indflydelse, som »L’esprit des lois«
vakte i Danmark, men ingenlunde nogen uselvstændig
Godkjendelse af den franske Forfatters Tanker. I
sit Skrifts første Bog omhandler Sneedorff Begrebet
Regering i Almindelighed. Som Staternes Formaal
opstiller han det almindelige Bedste, hævdende paa
den ene Side Nødvendigheden af en Regering, der
har Magt til at befale og tvinge, men paa den anden
Side fremhævende Ønskeligheden af, at Regeringen
»ikke uden meget vigtige Aarsager maa indskrænke den
naturlige Frihed hos Undersaatterne, endog i saadanne
Ting, som i Henseende til Staten ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/2/0284.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free