- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Andet Bind /
256

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Videnskaberne: Theologi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ikke ere Kristendom; at Kristi Guddom er en
theologisk Spidsfindighed; at der er Forskjel imellem
Kristendommens Aand og den tredie Person i Guddommen,
hvis Nullitet jeg overhovedet paastaaer; at der i
det højeste Væsen hverken er Trinitet eller Binitet,
men Unitet; at Kristus selv har opfyldt Spaadommene
og disse ikke paa ham ere opfyldte; at Mirakler lade
sig naturligen forklare, og at de aldrig kunne blive
Beviser paa en Religions Sandhed; at Kristendommens
Indhold er den hulde, Dyden humaniserende Tro paa
en hellig, alvidende, alforbarmende Gud, hvis Plan
det var ved Jesus Kristus at udbrede og omsider
grundfæste en ren symbolsk Theismus her paa Jorden.«
Balle mente imidlertid, at der var mere Ordgyderi
end farlig Agitation i Repertoriets Artikler, og
fraraadede Kancelliet at foretage noget Skridt imod
dets Udgiver: »Saadant strider ganske mod den faste
Overbevisning, som ved Jesu egne Taler er bleven dybt
indprentet i min Sjæl, at kristelig Lære aldeles ikke
skal haandhæves eller forsvares paa anden Maade end
ved Lærdom og Undervisning og grundig samt kjærlig
Overtalelse.« Rygtet vedblev imidlertid haardnakket at
nævne snart Provst Gutfeld, snart Præsten Birckner i
Korsør, snart andre Præster som Forfatter, og da det
jo unægtelig ikke kunde være en Biskop tilladt at gaa
saa vidt i Tolerance, at han upaatalt lod en Præst
bryde den Embedsed, som forpligter ham til en bestemt
Art af Forkyndelse, indgik Balle omsider med en ny
Skrivelse til Kancelliet, hvori han klart udtalte sig
om Præstens Stilling til den ved Embedseden overtagne
Forpligtelse. »Videnskabsmanden, den frie Borger og
Bonde,« sagde Balle, »kan vælge sig, hvilken Bane han
vil, til at forske efter Sandheden paa.« Men Præsten
er anderledes stillet, efterat han ved sin Embedsed
har indgaaet »en Pagt, der af ærlig Mand bør holdes i
den usvigeligste Oprigtighed. Han kan ophæve den ved
Aftrædelse fra sit Embede, men bryde den kan han ikke
og dog forblive i Embedet, uden at handle paa troløs
Maade som Bedrager og paadrage sig tilbørlig Straf
efter Loven, ikke fordi han tænker anderledes, end
vor Troesbekjendelse tilsteder, men fordi han handler
anderledes, end han som god Borger og Embedsmand bør
handle efter Ed og Pligt«. Repertoriets Forfatter blev
efter denne Indstilling nødt til at navngive sig, og
han viste sig da at være den 24-aarige theologiske
Student MALTE MØLLER, der under et Ophold i Jena
havde stiftet Bekjendtskab

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/2/0272.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free