Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Videnskaberne: Theologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med. Kirkehistorien var Balles Yndlingsstudium, og
eet Bind af den kristne Kirkes Historie, naaende til
Reformationen, udgav han 1790: »Historia ecclesiæ
Christianæ«; øverst blandt hans videnskabelige Værker
staaer hans Dogmatik, den sidste latinske, som er
udkommen i Danmark: »Theses theologicæ«, 1776.
Ogsaa hos Balle er der, baade i hans videnskabelige
og i hans folkelige Skrifter, Paavirkninger af den
Retning i Tidens Theologi, der vilde strække sig saa
langt som muligt for at paavise den fulde, for den
kristelige Tænker saa tilfredsstillende Overensstemmelse
mellem Aabenbaringen og Fornuften; den gamle Orthodoxi
saae paa ham med mistænksomme Øjne, og ved
Doktorpromotionen 1774 nægtede Prof. Peder Holm at
kreere sin fordums Discipel: Han kunde dog ikke lægge
Haanden paa den Kjætter, sagde han.
Efter sin første Hustrus Død havde Balle indgaaet
Ægteskab med Biskop Harboes Datter og blev ham
adjungeret som hans Efterfølger, paa samme Maade
som Harboe i sin Tid var bleven designeret til
sin Svigerfader Biskop Herslebs Arvtager, hvilket
nu fremkaldte Vittigheder om Arons Sorg over,
at Ypperstepræstedømmet var blevet arveligt paa
Spindesiden. 1783 blev Balle Biskop og stillede sig
som Kirkens Værge strax paa Post imod den dobbelte
Fjende, der truede den: Oplysnings-Reformatorerne
og Fritænkerne. Med forskjellig Styrke førte han
Kampen imod dem, alt eftersom det gjaldt den ene
eller den anden Gruppe; ingen af dem besejrede han,
men han lagde, just hvor Situationen var pinligst,
en Udholdenhed for Dagen, som maa vække Agtelse for
hans Karakter, og bar frimodigt alt det Had, der
lagdes paa ham.
En Episode strax efter Balles Tiltrædelse af
Bispeembedet gjorde ham til Gjenstand for Fritænkernes
Haan. THOMAS CHRISTOFFER BRUUN havde udgivet »Mine
Frie-Timer eller Fortællinger efter Boccaccio og
Fontaine«. Bogen blev tilsendt Balle officielt,
altsaa rimeligvis fra Kancelliet, for at han skulde
afgive sin Betænkning over dens formentlig usædelige
Indhold. I sin Indstilling bad han udtrykkelig om,
at hverken Konfiskation eller Straf maatte finde
Sted, men at der blot maatte blive givet Forfatteren
Tilhold om ikke at afsætte flere Exemplarer. »Men,«
siger han, »Resolutionen blev anderledes, og mig blev
paalagt en Forretning, som jeg mindst havde ventet
mig.« Guldberg signerede nemlig følgende mærkelige
Kabinetsordre til Kjøbenhavns Politimester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
