Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Videnskaberne: Theologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for den offentlige Diskussion og indførte psa dette
Omraade et neppe forsvarligt Vilkaarlighedssystem,
idet Politiet uden Appel til Domstolene kunde idømme
Vand og Brøds Straf for Presseforseelser.
Som den videnskabelige Behandling af Theologien
i sin Modstand mod Rationalismen selv viste sig
paavirket af dennes Aand ved at lade sig anvise
den Arena, Modparten betragtede som gunstigst
for Kampen, saaledes blev der ogsaa indenfor selve
Kirken gjort Tidsaanden Indrømmelser, der lettede den
Sejren. En karakteristisk Repræsentant for den smidige
Kirkepolitik, der vilde vinde Fjenden ved at komme
ham imøde, men derved kun gjorde ham mere overmodig,
have vi i den højt begavede og højt beundrede
Christian Bastholm, der samtidig med Theologien havde
studeret Fysik og Filosofi og attraaede en
Plads i det filosofiske Fakultet. Da dette ikke syntes
at skulle lykkes, gik han til Smyrna som Missionspræst
ved den tydske Menighed. Efter halvfjerde Aars
Ophold her kom han tilbage til Kjøbenhavn, blev
Præst i Kastellet, tog den theologiske Doktorgrad
og fik snart efter, paa Grund af sin Veltalenhed,
Ansættelse som første Hofprædikant samt efter
Biskop Harboes Død 1782 som kgl. Konfessionarius. I
en betydelig Mængde vigtige offentlige Hverv blev
Bastholms ualmindelige Arbejdsevne og store Indsigt
benyttet. Han var to Gange gift, først med en Datter
af P. Rosenstand-Goische, tolv Aar efter hendes Død
med en Datter af Tyge Rothe. Sine sidste Leveaar
tilbragte han hos sin Søn i Slagelse, sysselsat med
Studier over Stoikernes Filosofi. Her døde han 1819,
noget over otteoghalvfjerdsindstyve Aar gammel.
»Som Ordfører for de nye Ideer har Bastholm grebet
mægtigt ind i sin Tids Udvikling og udøvet en
Indflydelse paa den danske Kirke som ingen Anden i
hans Samtid«, hedder det i E. SCHEBELS Afhandling om
»Bastholm og Balle«, »Dansk Mdskr.« 1868, 2. Bd. »Hans
Gjerning var en Reformators i vor Kirke i Oplysningens
Tjeneste; dertil havde han modtaget mærkelige Gaver,
og dog hører han ikke til Aandens Ypperste. Han var
ganske vist en ualmindelig udrustet Natur, mangesidig,
lys og klar, men hans Begavelse var ikke Geniets,
der former sin Tid ved selv at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
