Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Videnskaberne: Theologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hermed tillige Beviset givet for Treenigheds-,
Inkarnations- og Forsoningslærens Sandhed, medens
- som det synes til Overflod - Guds Tilværelse og
Fuldkommenhed, hans Forsyn og Sjælens Udødelighed
bevises umiddelbart udaf Fornuften. Det Hele
er skematisk tørt, kolde Begrebsudviklinger af
formel Natur, men Indtrykket paa Samtiden var
betydeligt, og i mere end et Slægtled fulgte
Theologien denne Methode, overbevist om at
have fundet Løsningen af et Livsproblem. Ved
JOH. ANDR. CRAMERS Udnævnelse til Professor 1765 kom
en ny theologisk Retning tilorde ved Universitetet:
den historisk-kritiske, der, grundlagt af ERNESTI
i Leipzig og SEMLER i Halle, gjorde Kilderne i
Skriften og Kirkens Historie til Gjenstand for et
filologisk og arkæologisk Studium, der skulde føre
tilbage til den oprindelige Kristendom og muligt
paavise dens Uoverensstemmelse med de dogmatiske
Lærdomme, som Fornuften tog Forargelse af. Det var
paa Klopstocks Anbefaling, den unge sachsiske Præst
Cramer blev indkaldt til Danmark som Hofprædikant
og senere Professor. Idet den kritiske Videnskab
ligesom havde stillet ham Ansigt til Ansigt med den
historiske Kristendom i de første Aarhundreder
og trængt den hele Dogmelære tilbage i hans
Bevidsthed og Interesse, havde hans gejstlige
Veltalenhed derved faaet en anskueligt skildrende,
klopstock-messiansk poetiserende Karakter, som højlig
tiltalte Tilhørerne og vakte megen Modtagelighed for
den sentimental-æsthetiske Kristendom, der udviklede
sig hos os i Slutningen af Aarhundredet. En dansk
Theologi blev skreven af
Ove Høegh-Guldberg, født 1731, Søn af Kjøbmand Jørgen
Høegh i Horsens, Søstersøn af Præsten Dines Guldberg
i Gylling, Aarhus Stift. Han blev 1761 Professor i
Sorø, 1764 Lærer for Arveprinds Frederik og saaledes
knyttet til Juliane Maries Kreds, som hvis ledende
Aand han gjennemførte Statskoupet mod Struensee
1772. Det var ham, som blev Sjælen i de følgende tolv
Aars Regeringsførelse, og skjøndt han ikke officielt
gav Navn til, kaldtes og kaldes Perioden dog med Rette
den guldbergske. I April 1784 blev han Statsminister,
men otte Dage efter tog Kronprinds Frederik Styret, og
Guldberg blev sendt til Aarhus som Stiftamtmand. Han
døde 1808 paa sin Gaard Hald ved Viborg. Som Guldberg
i Henseende til personlig Hæderlighed, Gudsfrygt og
Danskhed var den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
