Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oplysningens Tidsalder. Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aarhundredets Udvikling skred videre i det indslagne
Spor. Det var England, der først havde betraadt dette,
men det blev Frankrig, som yderligere uddybede det og
fulgte det til Enden af Løbet, igjennem en Katastrofe,
der fik Landet til at knage i Fugerne og rystede
Europa. Men Englands Betydning for Fremskridtet
paa Fastlandet maa heller ikke i denne Periode
undervurderes: ved sit frie Statsliv stod det som det
levende og livskraftige Exempel, de politiske Tænkere
kunde pege hen paa som Forbillede og nævne som Bevis
for Muligheden af deres Ideers Virkeliggjørelse.
En saadan Rolle spiller Englands Forfatning og
Folkeliv for MONTESQUIEU (S. 8) i hans epokegørende
Værk fra 1748: »L’esprit des lois«, som han
offentliggjorde i Genf, efterat han havde gjort
forberedende Studier til det paa Rejser i England,
Holland, Tydskland og Italien. »Prolem sine matre
creatam« - »et Afkom, bragt til Verden uden Moder«,
satte Forfatteren med stolt Selvbevidsthed som
Motto paa Titelbladet, for at betone sit Værks
Oprindelighed. Det vakte en uhyre Opsigt, udkom i
halvandet Aar i toogtyve Oplag og fremkaldte en Mængde
Modskrifter. Dets Ideer danne Grundlaget for hele den
følgende Menneskealders politiske Debat ikke blot i
Frankrig, men i alle civiliserede Lande. Ogsaa i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
