Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Falster var en fortrinlig Skolemand, under hvis
Medvirkning og senere Styrelse Ribe Latinskole hævede
sig fra en forsømt Tilstand til en af de ypperste i
Landet, og med denne Evne til at lede og organisere
forbandt han en sjelden Grad af humant Sindelag i
Forholdet til sine Disciple, en alt Andet end hyppigt
forekommende Skolemester-Egenskab i hine Tider;
at en af hans Disciple blev hans første Biograf,
vidner tydeligt nok om det Minde, han efterlod
sig (JOH. HANSEN: »De vita et rebus Chr. Falsteri
commentariolus I-III.«, 1769-70). Falster var desuden
en af sin Tidsalders mest fremragende Filologer,
højt anseet baade i Hjemmet og i Udlandet; hans
Brevvexling med de navnkundigste Lærde opbevares
som Haandskrift i Universitetsbibliotheket. I en
Aarrække arbejdede han paa en Kommentar til den
romerske Forfatter Aulus Gellius’ »Attiske Nætter«,
og en udgiven Prøve vandt stort Bifald i den lærde
Verden ude og hjemme og spændte Forventningerne om
Fortsættelsen; men denne kom aldrig, thi da Værket
var færdigt, kunde Falster ingen Forlægger finde,
skjøndt han ikke forlangte andet Honorar end tyve
indbundne Friexemplarer. Derimod udkom i Amsterdam
i tre Bind hans »Amoenitates philologicæ sive
discursus varii« (»Filologiske Behageligheder
el. forskjellige Afhandlinger«), 1729-32, et
aandfuldt, i et fortrinligt Sprog affattet
Arbejde, hvis mangeartede Betragtninger yde en
Mængde gode, ikke noksom paaagtede Bidrag til Tidens
Historie og vise os deres Forfatter som en med Holberg
nærbeslægtet Aand: den samme Paavisning af den blotte
Lærdoms Ufrugtbarhed, naar den ikke anvendes i og paa
Livet, den samme Hævden af Modersmaalets Betydning
for Folk og Litteratur, det samme Frisind overfor
Orthodoxiens Magtpaastande, men tillige den samme
Underordnelse under de kristelige Grundanskuelser og
den samme Bevidsthed om, at det ikke er ved kritisk
Granskning, Troens Liv skal vindes; »hellere vil jeg
vide for lidt«, siger Falster, »end være nyfigen,
hellere være for tilbageholden end for paatrængende
og ubesindig«. Emnerne, Betragtningsmaaden og Dommen
falde nogenlunde sammen hos de to Moralister.
Her er det imidlertid fortrinsvis som dansk
Digter, Falster skal omtales, som den samtidig med
Holberg fremstaaende Satiriker, hvis danske Pen,
ligesom Holbergs, synes først at have øvet sig
paa Gjengivelsen af den romerske Samfundstegning,
inden den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
