Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
rimede Linier ere som en Slags Grundtext for
en Uendelighed af lærde Noter og Digressioner,
Parentheser i Parentheser og de mest heterogene
Anekdoter; af samme Art er det senere Opus,
fremkaldt af Grev Moltkes Nybygning paa Amalienborg:
»Forandrings Skueplads paa Amalienborgs Lueplads eller
den kjøbenhavnske Friederichstad i sin Opvæxt«. Bedst
lærer man Wadskiær at kjende af det vidtløftige Kvad,
han forfattede i Sorø i Anledning af Salvingen
1747 og gav Navnet »Poetiske Reflexioner fra
den berømte Philosophiske Gang«. Et Par Strofer af
dette sære Poem ville tilstrækkelig oplyse Arten af
Wadskiærs Smagløshed saavelsom hans virkelige metriske
Talent. Han skildrer altsaa Naturens Deltagelse i
den forestaaende Højtid:
Solen har iført sin blankeste Kappe
og har bestiget sin prægtigste Vogn;
Hestenes Guld-Sko paa Skyerne klappe,
saa at det ryster i Stjernerop-Sogn;
Løberen, Phosphorus, forrest udi
sit gallonnerede Stats-Liveri
løber, saa Tungen ham hænger af Munden,
Dagen er kommen og Natten forsvunden.
Sørge-Aars-Natten for Salvingens Morgen
viger, den vaade, den Wolkenbruchs Nat,
da vi af Taarernes Støvregn i Sorgen
blødtes igjennem, ja svømmede plat,
for vor Indhimlede Dyre Monark,
Markmand i den af Dan nævnede Mark,
Salomon, ikke Salmoneus*) i Norden,
thi han lod Jupiter have sin Torden.
Regnen opholder, som strømmede ganske
Natten igjennem paa Krave og Kind,
thi var vel Nogen blandt Norske og Danske
saa Dovrefjeldisk og klippig af Sind,
at Sorgens Skyer for ham i hans Egn
ikke vemodigst udbraste i Regn?
Parcernes Anfald paa slige Monarker
Øjne omdanner til Kilder og Parker.–––-
Prindsen, jeg spaaede, blev en Prindsesse,
men mig blev Spaadommen forud betalt;
Expedit Vates in Dania esse**),
Lønnen gaaer rigtig, gaaer Spaadommen galt,
Jeg for Prindsesser har største Respekt,
men mod en Kronprinds de ej holde Vægt.
Jeg paa Prindsessen har intet at sige,
gid vi kun havde en Kronprinds tillige!
*) Salmoneus, Konge i Elis, efterlignede med
Metalbækner og Brande Zeus’ Torden og Lynild
og gjorde Fordring paa de Guden tilkommende
Ofre, indtil Zeus dræbte ham med en Lynstraale.
**) Det betaler sig at være Spaamand i Danmark.
En Legion af mindre Digtere forbigaa vi, for til
Slutning at dvæle ved to Navne, der hævde sig en
anselig Plads, den ene som Satiriker trods Holbergs
Nærhed, den anden som Lyriker trods hans aandelige
Sanges Sammenligning med Brorsons: CHRISTIAN FALSTER
og AMBROSIUS STUB.
Christian Falster kom til Verden den 1. Januar 1690 i
Branderslev Præstegaard paa Laaland. Hans Fader, der
tidligere havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
