- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Andet Bind /
181

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Herr Sehsted har avlet en Søn under Ø,
de Svenske til Sorrig og Kvide;
han haver den Skjæbne, han aldrig skal dø
og aldrig sin Klædning opslide.
Af Herren er Sejren alene.

Hans Fødsel var blodig, hans Moder var Mand,
hans Amme var gloende Lue,
hans Vugge var vinget og gungred paa Vand,
al Verden det Foster skal skue.
Af Herren er Sejren alene.

Tre Konger stod Fadder, der Barnet kom frem,
ej alle med lige god Villie,
det flakked om Havet, dog landede hjem,
paa Rygen og Ruden at spille.
Af Herren er Sejren alene.

Den Sejer, Herr Sehsted for Rygen erholdt,
af Rygtet tog snelleste Vinger,
ej Fjeld er at finde saa stejl og saa stolt,
at den jo derover sig svinger.
Af Herren er Sejren alene.

Heltesangene ere fem i Tallet: om Flaadens Udrustning,
om Gabels Sejrvindinger, om Rabes Sejr, om Landgangen
paa Rygen og om Stralsunds Erobring. Versformen er i
dem alle den samme. 1889 bleve de, med en Indledning,
udgivne af P. RØNNING.

FREDERIK HORN (1708-81) var i sin første Ungdom en ret
kvik Poet, som han senere blev en af Kjøbenhavns
navnkundigste Højesteretsadvokater. Paavirket
af Holberg udgav den kun toogtyveaarige Yngling
under Navnet Frands Hansen, Drejer i Helsingør, et
Par satiriske Skrifter: »Somnium poeticum eller en
poetisk Drøm« og »Poesiens Misbrug« sammen med nogle
andre Smaastykker. Heldigst er han, hvor hans Satire
har et litterairt Objekt, som naar den raillerer med
olddansk Stilfarve i moderne Poesi eller med sproglig
Svulst og Unatur, f. Ex.:

En mener, han har gjort guldherligt Mesterstykke,
naar han et Vers med Ord, kunstdannede, kan smykke,
naar han grundtænkende et Ord kan kline ind,
som selvdigtdannes i hans Hovedhjernespind.
Ordsamlingskyndig Kløgt og pandebrydend’ Tale
paa Sprogfordærver-Skik han penselnet kan male;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/2/0197.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free