- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Andet Bind /
170

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Videnskaberne: Sproget - Poesien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Opfattelsen af Rostgaard har i dette Aarhundrede,
efterat A. HOJERS Frederik IV.s Historie var udkommen,
været meget paavirket af denne hans Antagonists hvasse
Udtalelser om ham; de give Gjenklang i C. MOLBECHS
Dom over hans Ordbogsarbejder (»Nye Danske Magazin« V,
1827), og N.M. PETERSENS skarpe Skyggerids i 4. Del
af Litteraturhistorien har faaet sin Farve derfra. Til
Berigtigelse af denne uretfærdige Opfattelse skrev
CHR. BRUUN 1870-71 sin udførlige Biografi »Frederik
Rostgaard og hans Samtid« i to Dele, af hvilke
den anden helt optages af Aktstykker og Breve til
Belysning af Emnet.

Vii staa nu ved Indgangen til Poesien i Aarhundredets
første Halvdel. Dens Omraade er snart gjennemvandret,
efterat vi have Holberg bag os. Baade i aandelig og
i verdslig Digtning er der kun ganske enkelte Navne
at fremhæve midt i den Vrimmel, som med god Villie,
men med svigtende Evne og forvendt Smag færdes op ad
Parnassets Skraaninger, uden nogensinde at naa Tinden
eller blot Nærheden af den.

Psalmedigteren Hans Adolph Brorson er en af de faa
Udvalgte, det 18. Aarhundredes Sidestykke til Kingo,
om end med blødere og svagere Linier. Han blev
født den 20. Juli 1694 i Randrup imellem Ribe
og Tønder og nedstammede fra en der bosat gammel
Præsteslægt. Atten Aar gammel blev han dimitteret
fra Ribe Kathedralskole, men maatte paa Grund af
Sygdom afbryde sine Studeringer og tog først 1721
theologisk Examen, efterat der allerede var blevet
ham tilbudt et ønskeligt Kald, nemlig selve Randrup,
hvor han paany kom til at leve i Barndomshjemmet og
i Nærheden af sine to ældre Brødre, Niels Brorson
i Bedsted og Broder Brorson i Medolden - »det
rare Kløverblad fra Randrup«, som de almindelig
kaldtes. I otte Aar virkede han her, til han 1729
valgtes til Præst i Tønder, hvorfra han efter andre
otte Aars Forløb kaldtes til Ribe som Stiftsprovst
og Sognepræst ved Domkirken. Da Bispestolen 1741 blev
ledig, blev det Brorson, der kom til at beklæde den,
hvad han - ifølge et Familiesagn - skal have faaet
Løfte paa af Christian VI, fordi han havde forfattet
Psalmen »Op, al den Ting, som Gud har gjort«. I Ribe
beboede Brorson

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/2/0186.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free