Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Videnskaberne: Sproget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
man seer, hvor mangelfuld Forstaaelsen var
paa begge Sider, baade hos Ivrerne for de nye
Principer for Sprogrigtigheden og hos Forsvarerne
af de gamle. En mærkelig medfødt Indsigt i Sprogets
Natur fandtes dog hos JENS HØYSGAARD,
Universitetspedel og Klokker ved
Trinitatis Kirke (1698-1773). Hans første to anonyme
Smaaskrifter vare Indlæg i en Retskrivningsstrid og
aabenbarede en forbausende Indsigt i Sprogets Natur
og Væsen. Senere udgav han, ligeledes anonymt, en
accentueret Grammatik (1747) og en Syntax (1752),
samt 1769 under Forfattermærket J. H. et Anhang til
den accentuerede Grammatik.
Særlig Høysgaards Opfattelse af det danske Sprogs
fonetiske Fænomener er fintmærkende og original. Han
skjelner mellem de forskjellige Accentuationer og
opfinder Benævnelser for dem (Skarptone, Stødetone,
Vringeltone, Drægetone). Hvad Retskrivningen angaaer,
mener han, at »man bør skrive, ligesom man taler,
naar man taler ret; og derimod, hvad som er ret
skrevet, bør og læses, som det er skrevet. Eller paa
en anden Maade: dersom man er forsikkret om, at man
taler ret, behøver man ikke at bekymre sig stort om
nogen anden Regel end at skrive, som man taler.«
Men hvem taler ret - eller rettest? Herom dømmer
Høysgaard saaledes: »Den bedste Dialekt er efter de
lærdeste og omhyggeligste Ortographisters Skjønnende
først den i Roskilde og dernæst den kjøbenhavnske. Den
fynske i Odense og den lollandske i Nakskov ere ogsaa
ypperlige, men den sidste har en slettere Accent end
den første, hvilket Lolliker og Fynboer ikke saa vel
kan dømme om som den, hvis Dialekt viger længst fra
dem begge.« Først i vort Aarhundrede kom Høysgaards
reformatoriske Ideer til Ære og Værdighed ved at
optages og føres videre af fremragende Sprogforskere.
Ogsaa paa det sproglige Omraade møder der
os et Navn, der har spillet en betydelig Rolle
ved en stor Del af Tidens litteraire Foretagender:
Sprogelskeren, Litteraturvennen, den gavmilde Mæcen
Frederik Rostgaard. Hans Fader, den kjække Hans
Rostgaard, havde faaet Herregaarden Krogerup ved
Humlebæk til Gave af Frederik III. som Løn for den
udmærkede Tjeneste, han havde ydet i Svenskekrigen,
og her blev Sønnen født den 30. Aug. 1671 og opkaldt
efter den Aaret iforvejen afdøde Konge. Sexten Aar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
