- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Andet Bind /
161

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Videnskaberne: Historie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

overdrog Otto Thott den vigtigste Del af denne
kostbare Samling, nemlig dens Haandskrifter og
Palæotyper, til det kgl. Bibliothek, der saaledes
efter Testators Død forøgedes med mere end 4000
Manuskripter, hvoraf 400 paa Pergament, og en
Samling af over 6000 før Aaret 1530 trykte Bøger. En
Katalog over de Thottske Samlinger besørgedes senere
udarbejdet af R. NYERUP.

Universitetsbibliotheket berigedes med den lærde
Arni Magnusens (ARNAS MAGNÆUS’) oldnordiske
Haandskriftsamling. Denne berømte Videnskabsmand
førte det med Ole Worm begyndte Oldstudium et mægtigt
Skridt videre og lagde Grunden til vor Tids Viden om
den islandske Litteratur. Han var selv Islænder, født
1663 i Middale i Dalesyssel paa Vestlandet. Henved
en Snes Aar gammel kom han til Kjøbenhavn og blev
Amanuensis hos den kgL Antikvar Thomas Bartholin,
for hvem han allerede indsamlede Oldsager. Under
sin Fraværelse paa en Rejse i Tydskland blev Arni
Magnusen designeret til Ansættelse ved Universitetet
og tiltraadte nogle Aar efter Pladsen som Professor
i Filosofi og dansk Oldkyndighed - den første
Islænder, der besteg et akademisk Katheder. 1702
sendtes han af Regeringen til Island som Medlem af
en Kommission til Udarbejdelse af en Matrikelbog over
Landet. Med Afbrydelse af nogle Kjøbenhavnsrejser og
de dertil knyttede Besøg hos Torfæus i Norge opholdt
Magnusen sig ti Aar paa Island og kom paa Grund af
sit offentlige Hverv i Berøring med Befolkningen
hele Øen over, hvorved der gaves den ivrige Samler
Lejlighed til at sætte sig i Besiddelse omtrent
af alle de Bøger og Haandskrifter, som syntes ham
af historisk Betydning. Til Kjøbenhavn nedbragte
han saaledes efter endt Arbejde ikke blot det af
Matrikelkommissionen samlede Materiale til Jordebogen
i femten Foliobind, men ogsaa en kostbar Samling af
islandske Manuskripter,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/2/0177.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free