Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Videnskaberne: Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kjøbenhavns Universitet. Maaske netop gjennem Tidsskriftet
havde Harboe vakt Christian VI.s Opmærksomhed;
han blev 1741 sendt til Island som Kirkevisitator,
blev et Par Aar efter Biskop i Trondhjem, ægtede Peder
Herslebs Datter og blev ham adjungeret i Embedet samt
bestemt til sin Svigerfaders Efterfølger paa Sjællands
Bispestol, som da ogsaa tilfaldt harn, da Tidens Fylde
kom, og som han beklædte til sin Død 1783. Dels i
»Dän. Bibl.«, dels i »Videnskabernes Selsk.s Skrftr.«
offentliggjorde Harboe forskjellige Afhandlinger,
vedrørende de kirkelige Forhold paa Island, saaledes
bl. A. om Reformationens Indførelse der.
Hans Medudgiver af »Dän. Bibl.«, Langebek,
aabnede sig imidlertid snart en ny Virksomhed af
lignende Art. Hvor ung han end var af Aar og i
Videnskabens Tjeneste, har han aabenbart været i
Besiddelse af en ikke ringe Selvfølelse, thi da det
Antikvitetskollegium skulde oprettes, af hvilket
Videnskabernes Selskab fremgik, betragtede han det
som en Tilsidesættelse, at der ikke var tiltænkt ham
en Plads blandt de ordenlige Medlemmer, men derimod
blandt de arbejdende, lønnede Adjunkter. Ikke længe
efter stiftede han selv et litterairt Samfund -
»det lille Selskab«, som det i den første Tid
kaldte sig, uvist om af Beskedenhed eller af Ironi,
»det kgl. danske Selskab for Fædrelandets Historie
og Sprog«, som dets officielle Navn snart blev og
endnu er. Dets litteraire Organ, »Danske Magazin«,
udkom i maanedlige Hefter, af hvilke tolv
udgjorde et Bind; allerede i Januar 1745 udsendtes
det første med en Tilegnelse til Kongen og en Fortale
af Langebek, hvori han priser sin Samtid som den,
i hvilken »det danske Folk dog engang begynder at
elske sig selv og faae Smag paa sit Eget«, samt gjør
Rede for Selskabets Formaal: at bevare ved Optryk
saadanne sjeldne historiske Aktstykker og lignende
Dokumenter, som kun ere lidet kjendte eller kunde
befrygtes helt at forsvinde ud af Verden. »Nu indrykke
vi gamle Breve, saasom Privilegier, Fundatzer,
Testamenter, Gavebreve, Skøder, Mageskifter,
Qvitantzer, Befalninger, Tingsvidner, Domme etc.,
item Inskriptioner og andre deslige Ting, som ere de
rette Kilder og Grundvolde i Historien; nu opregne vi
gamle og rare trykte Bøgers Indhold og give Kundskab
om Manuskripter, som tilforn ikke ved Trykken ere
bekjendte« o. s. v. »Med faa Ord: vi søge ved dette
vort Magazins Indrettelse at bevare alle saakaldede
Flyvesedler eller flygtige Papirer, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
