Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Videnskaberne: Erik Pontoppidan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er væsenligst annalistisk, følgende Kirkens Historie
fra Aarhundrede til Aarhundrede; for hvert saadant
Afsnits Vedkommende gives der først en almindelig
Karakteristik af Forholdene, dernæst fortælles
Kongernes og Biskoppernes Historie, og tilsidst
følger den egenlige Kirkehistorie i Aarbogsform,
ledsaget af de derhen hørende Aktstykker. De ovenfor
berørte Mangler kunde ikke undgaa at blive bemærkede
i en Tidsalder, da den historiske Kritik herhjemme
talte et Par meget fremragende Dyrkere; at den blev
anvendt paa Pontoppidans Værk, gik dets Forfatter
saameget mere til Hjerte, fordi han betragtede sin
Kirkehistorie som sit litteraire Livs Hovedbedrift
og stillede sig som Forfatter af den ved Siden af
Saxo og Hvitfeld. De nærmere Omstændigheder ved
Fejden mellem Pontoppidan og hans Kritiker ere højst
ejendommelige for de litteraire Tilstande i hine Dage,
da Enevoldsmagten paakaldtes til Løsning af alle Knuder.
Historikeren LANGEBEK havde af og til i »Danske Magazin«
paavist Fejl i »Annalerne« og navnlig efter
Fremkomsten af 2. Bind paa en noget overlegen Maade
ignoreret deres Tilstedeværelse ved at udtale Ønsket
om, at den Periode, som just dette Bind omfatter,
engang maatte blive behandlet af en kyndig
Historiker, »paa det andre Grantseende ikke siden
skulde have Anledning paa hver Side vat spore og
taxere Skribentens Urigtighed og Uformuenhed«. Som
Svar paa dette i Formen noget ungdommelige Angreb
lod Pontoppidan i et periodisk Skrift indrykke et
anonymt Brev angaaende den Dristighed, med hvilken
A. Hvitfeld og andre Historieskrivere korrigeredes
af Forfatterne i »Danske Magazin«. Efter et Par
Maaneders Taushed udgav Langebek et skarpt og
velskrevet Svar paa dette Brev, godtgjørende sin
Kritiks Berettigelse ved en Række overbevisende
Argumenter, der imidlertid fremsattes i en ufornødent
bidsk og spottende Tone. Skriftet gjorde stor Opsigt
og fandt rivende Afsætning. Pludselig blev ikke blot
dette, men ogsaa Pontoppidans Brev beslaglagte af
Politimesteren, aabenbart efter Ordre fra Kongen, som
har villet kvæle en litterair Fejde i Fødselen. Dette
Skridt bragte Pontoppidan helt fra Besindelsen: han
indgik til Kongen med en Ansøgning, hvori han i de
stærkeste Udtryk besværer sig over »en trykt Paskvil,
et Skandskrift«, som vil tage Livet af ham og gjøre
ham plat uduelig til al offentlig Forretning; hans
gejstlige Embede har faaet et dødeligt Saar, hans
Person er prostitueret og infameret, hans Frimodighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
