- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Andet Bind /
127

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Videnskaberne: Pietismen - Videnskaberne: Erik Pontoppidan

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

rette Naadevirkning, hævdede Ewald den Paastand,
at der maatte være Fynd og Varme i Talen, altsaa
at Præsten maatte høre til de sande Aandelige, til
de Opvakte. En Frugt af hans enorme Bibellærdom -
han havde inden sit fjortende Aar gjennemlæst hele
Bibelen fire Gange - og det længstlevende af hans
litteraire Arbejder er hans »Bibelske Concordants«
i tre Dele, 1748-49, bestemt til at vejlede Præster
ved Bibelens Benyttelse og særlig anbefalet af
Regeringen til denne Anvendelse. »Det gamle og
det nye Testamentes Harmoni« i fem Bind, 1744-50,
er en vidtløftig Prædikensamling eller egenlig fem
fuldstændige Postiller, et Forsøg paa at forklare alle
messianske Steder i det gl. Testamente i Sammenhæng
med den nytestamentlige Text. Ewald døde 1754, da
hans senere saa berømte Søn JOHANNES kun var elleve
Aar gammel.

Den moderate Pietisme repræsenteres af Erik
Pontoppidan, en Forfatter, hvis Bane bevæger
sig over et stort Omraade. Hans Fader, en
Brodersøn af den ældre Pontoppidan, var
Stiftsprovst i Aarhus, hvor Sønnen Erik blev født
1698. Han kom tidlig i Huset hos en Slægtning i
Nærheden af Hamborg, rejste udenlands og blev 1723
Hofpræst paa Nordborg paa Als, hvor han kom til at
bevæge sig i den tydsktalende nordborg-pløenske
Fyrstefamilie, hvis Sprog han tilegnede sig saa
grundigt, at han kunde skrive flere af sine Arbejder
paa Tydsk, om end Stilen ikke har den Lethed, den kun
kan faae, hvor det er Modersmaalet, Pennen bevæger
sig i. Hans første theologiske Stridsskrifter saae
Lyset her. 1734 blev han kaldet til Slotspræst paa
Frederiksborg, det følgende Aar til dansk Hofpræst
i Kjøbenhavn, og kort efter udnævntes han til
extraordinair Professor i Theologien. En frugtbar
Forfattervirksomhed betegner dette Pontoppidans første
kjøbenhavnske Ophold. 1737 udkom hans »Forklaring«
eller - som dens officielle Titel lyder - »Sandhed
til Gudfrygtighed udi en Forklaring til
Luthers liden Catechismus«, udgivet efter kongelig
Befaling og ved et Reskript det følgende Aar indført
i begge Riger til Brug ved den af Spener og Francke
anbefalede Katekisation i Kirkerne, ved hvilken
der skulde bødes paa Prædikenernes Uforstaaelighed
for Almuen; »een Katekisation udretter mere end ti
Prædikener«, sagde Pietisterne. Bogens Indhold faldt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/2/0143.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free