- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Andet Bind /
93

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til at paastaa en Skilsmissedom. Hvorpaa jeg gik
bort og efterlod hende i heftig Latter.«

Holberg stod altsaa ene i Verden; han havde vel
nogen norsk Slægt, men synes ikke at have havt
synderlig Interesse for den; kun et lille Legat samt
sit Bohave og sine Pretiosa testamenterede han til
et Par Medlemmer af den. Hele sin øvrige Ejendom
bestemte han til Sorø Akademi, der havde været
nedlagt siden 1665, men som Regjeringen
nu agtede at oprette igjen. Ved Patent af
6. Marts 1747 oprettedes Holbergs Herregaarde Brorup
og Tersløsegaard med tilhørende Bøndergods, Tiender
og andre Ejendomme til Baroniet Holberg, hvorhos
Besidderen optoges i Friherrestanden. Baroniet
skulde efter hans Død uskiftet og udelt henfalde
til Sorø ridderlige Akademi som evigt Eje. Til denne
store Gave føjede Holberg Aaret efter en Kapital af
12,000 Rdl., hvis Renter skulde anvendes til tre
fattige Akademisters Underhold, fremdeles senere
sit Bibliothek og en Sum til dets aarlige Forøgelse;
og ydermere lagde han sin Offervillighed for Dagen
ved at aftræde Baroniet allerede i levende Live,
nogle Aar før sin Død. »Siden den Tid informerer og
Ingen sig saa nøje efter min Helbred som tilforn og
spørger om, hvor snart jeg agter at dø, saasom man
strax haver udi Hænderne det Meste, som man tilforn
ikkun havde ivente.« (Ep. 447).

Underligt nok har man i vort Land, hvor den Slags
Inkonsekvenser - virkelige eller tilsyneladende -
saa at sige høre til Dagens Orden, havt meget travlt
med at bebrejde Forfatteren af »Den honnette Ambition«
den »Skrøbelighed«, at han lod sig baronisere. Man
glemmer her, som saa ofte, at se den enkelte
Kjendsgjerning mod den Baggrund, som Tidsforholdene
afgive. Der er ikke det Fjerneste, der tyder paa -
og det har vel heller Ingen paastaaet - at Holberg
har ansøgt om den Ære, der vederfores ham, eller blot
hentydet til, at han ønskede den, skjøndt begge Dele
vare højst almindelige i hin Tid, da Skjellene mellem
Stænderne vare langt skarpere end nu. Man vidste, at
Holberg vilde disponere over sin Formue til offentlig
Brug, og at han et Par Gange havde forandret tidligere
Bestemmelser med den, fordi de ved nærmere Overvejelse
vare forekomne ham uhensigtsmæssige; nogle af hans
gode Venner gjorde ham opmærksom paa Regjeringens
Forehavende med Sorø Akademi, en Institution, der
forekom ham højst ønskværdig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/2/0107.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free