- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Andet Bind /
64

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at udhæve enkelte bestemte Skyggesider eller Fejl
ved dem; han bliver ikke træt af idelig at udhamre
netop denne eller hin Svaghed, som staaer ham
for Hovedet. Naar da f. Ex. vedkommende Person kun
forekommer lejlighedsvis, skjøndt oftere, altsaa som
Biperson, og der saaledes ikke bliver Tid til fyldig
Virkelighedsskildring, kunne Figurerne nødvendigvis
ofte faae en vis ensidig Fladhed, et Slags Lighed med
Marionetter, som stadig gjentage nogle faa Bevægelser,
eller med Papirfigurer, som ikke kunne vende mere end
een Side til. Dette gjælder blandt Andet flere af
Holbergs Advokater, Doktorer, Poeter, Officierer,
Bud o. s. v. Holbergs Had til Drikkepenge, til
Portechaiser, til Tydskhed, til unyttige Processer
og Snak og Piller o. s. v er saa indgroet, at han
ikke kan faae Øje paa Nogen af dem, som synes ham at
repræsentere disse Ubehageligheder, uden at maatte
lette sit Sind ved at give dem et - ofte det samme -
Spark. Det er fra denne moraliserende Side, at af
og til endog en eller anden Henrik, Jeronimus eller
Leonard kan faae en vis Ensformighed, som Holbergs
store Anlæg til vexlende Karakterskildring ikke
overalt formaaer at dække « (»H. som Komedieforfatter«
S. 98-99).

Ligesom de staaende Figurer i Holbergs Komedier
kunne ogsaa dens øvrige Personer for en stor Del
betragtes som Repræsentanter enten for den ældre
eller den yngre Slægt. Fra Borgerstanden, hvortil
de nys omtalte Karakterer saa at sige alle høre, har
Holberg endvidere hentet den snaksomme Barbér (»Geert
Westphaler«) og den politiserende Haandværksmand
(»Den politiske Kandestøber«); hin er beheftet med
en Lyde, der hverken er særlig for den ældre eller
den yngre Generation, men fælles for dem begge,
Mester Herman og hans Fæller fra Collegium politicum
derimod betagne af en helt nymodens Lidenskab, thi den
politiske Interesse hos Borgerstanden vaagnede først
paa det Tidspunkt, da Avislitteraturen begyndte at
give den Næring; som det komiske Offer for en anden
Modedaarskab, de utidige Pariserrejser og den ved
dem fremkaldte fjantede Beundring for fransk Væsen,
bliver ogsaa Borgersønnen Hans Frandsen (»Jean de
France«) Repræsentant for Tidens Ungdom. Fra begge
Aldersklasser i den lærde Verden henter Holberg Typer
paa det aandløse Pedanteri, blandt andre Magister
Stygotius i »Jacob von Thyboe«, der taler Latin i
Dameselskab og vil slaa sin brutale Medbejler paa
Flugt med Syllogismer, og Erasmus

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/2/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free