Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den næsten grændse til det Vidunderlige, om man
ikke turde søge nogle af Forudsætningerne for
den i et direkte Bekjendtskab med det franske og
det italienske Theater. Men hvorledes dette nu
end forholder sig, saa har Holberg ialtfald ved
Læsning været fortrolig med begge disse Theatres
ejendommeligste Frembringelser. Allerede de fremmede
Litteratur-Navne i den holbergske Personliste:
Jeronimus, Leander, Leonora, Leonard o. s. v. vise,
at det var Samtidens almindelige Renaissance-Drama,
hvis Kunstform han overflyttede til Danmark, og han
henregner sig udtrykkelig til »den orthodoxe Sekt,
som seer efter Orden og Regler« (Ep. 441). Først og
fremmest var MOLIERE hans Forbillede, og selv udenfor
Komedierne, i »Epistlerne« og de »Moralske Tanker«
f. Ex., findes der Vidnesbyrd nok om, hvor nøje han
har kjendt ham, og hvor højt han har beundret ham;
i sidstnævnte Skrift fremhæver han ham som den Mand,
»der haver bragt for Lyset det begravede Artificium
og skrevet Komedier efter de gamle Grækers og Romeres
Plan - ja endogsaa har overgaaet de Gamle derudi,
saa at han derfore kan regnes iblandt de sidste
Tiders store Philosophos«; Molière kaldes den »store
Comicus« (Ep. 66), hans Komedier »Mesterstykker«
(Ep. 365, 447) - »et helt Sekulum kan neppe bringe
tilveje saadan Gejst som Molière« (Ep. 506a). Det er
Holbergs højeste Tilfredsstillelse, at hans Stykker
have kunnet hævde sig paa den danske Scene Side
om Side med Molières: »jeg kunde ikke Andet end
fatte Tanker om de af mig forfærdigede Originaler,
efterdi jeg mærkede, at de holdte Stand med den store
franske Komedieskrivers Stykker«. Det efter-molièreske
Theater kunde Holberg ikke finde Smag i, navnlig kunde
han ikke forsone sig med den beundrede Destouches;
han betragter Sværmeriet for hans borgerligt-rørende
Dramer som en Smagsforvildelse og ønsker Molières
rene Kunstretning tilbage; »man kan se igjennem
Fingre med Molières Fejl, efterdi saamange Artigheder
bøde derpaa«, men hos de Yngre er der slet Intet,
som gjør Fejlene undskyldelige (Ep. 493): »det
synes, at Kunsten er uddød med Molière« (Ep. 190);
»jeg holder for at Spektakler aldrig kan komme
istand igjen, medmindre den Smag, som man havde
i Molières Tid, igjen fornyes, og medmindre samme
store Komedieskrivers Skuespil blive en Plan for
andre Autores« (Ep. 296). For Holberg, som ellers
mindst af Alt er Autoritetstilbeder, er Molière
Autoriteten i dramatiske Emner; i den 66. Ep.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
