- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Andet Bind /
51

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forretning; saasnart der nu blev Tale om Troupens
Afskedigelse, ansøgte han om Tilladelse til at
anlægge et Komediehus og fik den. Privilegiet satte
han i Pant for at faae Penge til at bygge for, kjøbte
en Grund imellem Gothersgade og Lille Grønnegade
og opførte et Theater med Façade ud imod begge
Gaderne (i Gothersgade nuværende Nr. 11, 13 og 15,
i Ny Adelgade nuværende Nr. 6, 8 og 10), Indkjørsel
midt paa Bygningen i Lille Grønnegade, hvor ogsaa
Tilskuerpladsen var, medens Udkjørsel og Scenerum gik
ud til Gothersgade. Som Personale engagerede han den
franske Troupe, der endnu opholdt sig i Byen i Haab
om at skulle komme til at spille ved Hoffet igjen
afvexlende med de tydske Operister, og aabnede sine
Forestillinger i Januar 1722. De formaaede imidlertid
ikke at samle noget tilstrækkelig stort Publikum,
og end ikke de tydske Hanswurstiader, end ikke den
berømte stærke Mand, med hvilke Trækmidler der gaves
Forestillingerne Afvexling, formaaede i Længden at
holde Folk til Huset. Man maatte være betænkt paa
andre Udveje. En saadan fandt RENÉ MONTAIGU, Troupens
dygtigste Skuespiller, en litterairt dannet Mand, der
forstod Dansk saa nogenlunde og var gift med en dansk
Hustru, som bevægede sig med en saadan Lethed i det
franske Sprog, at hun var et meget benyttet Medlem
af Selskabet. Montaigus Tanke var den nærliggende
og dog saa overraskende nye, at benytte Skuepladsen
i Danmarks Hovedstad til Opførelse af Skuespil i
det danske Sprog. Han støttedes i denne Plan af
den indflydelsesrige, for dansk Litteratur nidkjære
FR. ROSTGAARD og fik, sikkert ved dennes virksomme
Anbefaling, Privilegium paa »i Kjøbenhavn at maatte
indrette og forestille Komedier i det danske Sprog«,
dog under Forbehold af, at han ikke kolliderede
med Capions Privilegium paa »alene at maatte lade
indrette Komedier sammesteds«. Montaigu var altsaa,
som det ogsaa fra først af havde ligget i hans Plan,
henvist til at søge Overenskomst med Capion; en saadan
var snart truffen, otte Herrer, for Størstedelen
Studenter, og tre Damer, blandt dem Mdm. Montaigu,
engageredes som det danske Theaters oprindelige
Stamme og gjorde saa god Fyldest, at allerede nogle
af disse Skuepladsens første Navne (Pilloy, Ulsøe,
Henrik Wegner, efter hvem de holbergske Tjenere tog
Navn) kaste Glands over vor Theaterhistorie. De
instrueredes af den med alt Scenevæsen fortrolige
Montaigu, og Onsdagen den 23. September 1722
aabnedes den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/2/0063.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free