Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lang Række Filistre Revue forbi Læseren, snart som
Deltagere i Handlingen, snart som episodiske Figurer:
de tre lærde Filologer, der skamslaa hverandre under
Disputen om, i hvilken Legemsdel Venus blev saaret i
den trojanske Krig; Peer Iversen, der er meget lærd,
»thi han sig børster ej, sig aldrig Haaret kæmmer,
som ret grundlærde Folk hel nøje ta’er iagt«, og der
»holder det for Synd, paa Modersmaal at skrive«,
at ikke Haandværksfolk og Bønder skulle blive for
lærde; gamle Gunild, der holdes for at kunne kurere
bruddet Ben med Spyt, forgjøre Folk og ride i Luften
paa et Kosteskaft, men har en til Rædsel grændsende
Respekt for Tyrken og Paven; Barberen Jens Blok, der
kan danne sig en Mening om en Bog alene ved at læse
Fortalen og som Læge »bruger et Slags Kur for Heste,
Fæ og Folk«, saa at han menes at have udfundet det
saakaldte Universale i Medicinen; »Spitzborgeren«
i den Jydske Kjøbstad, der vil banke sin Søn af
Patriotisme, fordi han har skrevet det udanske Ord
»Franco« udenpaa et Brev; Byskriveren Lars Hick, »som
orthografisk var« i den Grad, »at han Materien kun
agtede hel føje« - e tutti quanti~ Forrest i Rækken
staaer Digtets Hovedperson Peder Paars selv, den
velmeriterede Provinds-Borgermand, »som kunde regne
op fast sexten Kræmmer-Aner«, »som udi Kallundborg
fast havde bedste Bod, en stor Korrespondents paa
Stege, Thy og Randers«, ja endog havde faaet et meget
høfligt Brev fra Skipper Sibrant i Amsterdam; med bred
Værdighed gjør denne den lavpandede Honnettetets
Repræsentant sig gjældende i de forskjellige
Situationer, han omtumles i, bestandig nydende
sig selv med selvtilfreds Vigtighed, og hvor der
paakommer ham heroiske Aspirationer, som ikke fuldt
stemme med Filisteriets Grundvæsen, men til hvilke
Overholdelsen af Heltedigtets Form nøder Digteren,
der trækkes han hurtigt ned paa den platte Jord igjen
af den Erkeplebejer, som er stillet ham ved Siden, den
gement-fornuftige Skriver og Krambodsvend Peder Ruus.
Endnu mere end gjennem Figurtegningen er det gjennem
Raisonnementet, at Digterens Satire faaer Luft,
og de forskjellige Emner, som her bringes paa Bane
i livlig Afvexling, danne tilsammentagne ligesom
Ouverturen til Komedierne, samlende mange af disses
Motiver i denne enkelte Komposition. Hvad Under da,
at Tiden spidsede Øren ved at høre denne Musik! Det
var en hidtil ukjendt Klangvirkning: Domsbasunen
akkompagneret af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
