- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Andet Bind /
43

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

viste den antike Poesi: af dens Aand var han uberørt
og maatte vel endog betragte den som en, en »fornuftig
Tidsalder« uværdig Overtro og Barnagtighed. Han »læste
vel undertiden latinske Vers, men ikke uden naar han
blev tvungen dertil«, og da »ikke saameget for den
Fornøjelse, han havde deraf, som for at profitere
af det latinske Sprog«; som et kvikkere Hoved og
en modigere Natur end de Fleste af sine Samtidige
tog han Bladet fra Munden og udtalte, hvad de Andre
tænkte i deres stille Sind, men undgik selvfølgelig
alligevel ikke den Beskyldning for Profanation, der
ledsager ethvert Brud med Konventionen. Han anlagde
sit Digt med Handlingen i Æneiden som Forbillede,
og om han end ikke fulgte det ret længe, bevarede
han dog det hele Gude-Apparat med dets Indgriben
i de jordiske Begivenheder, efterlignede Homers og
Virgils vidtløftige Skildringer og Omskrivninger og
ledsagede helt igjennem disse Udmalinger og Lignelser
med Henvisninger til de tilsvarende Parallelsteder hos
de klassiske Forfattere, Ved Modsætningen mellem denne
olympiske Verden med dens pathetiske Sprog og Digtets
plebejiske Personligheder med deres lave Interesser
opnaaer »Peder Paars« en af sine komiske Virkninger.

Men denne er ikke den væsenligste. Hvad Holberg
først og fremmest tilsigtede, var en satirisk
Belysning af sin Samtids Forkertheder. Fra sine
Udenlandsrejser, der paa Grund af hans ejendommelige
Maade at færdes paa havde bragt ham
i Berøring med en Uendelighed af Forhold og Personer,
var han vendt tilbage til det snevre hjemlige Samfund,
udrustet med en Maalestok for dets Kulturhøjde og
med den Evne til Sammenligning, som er det bedste
Værn mod al Hensynken i orthodox Tilfredshed med det
Bestaaende, af Vanen Hævdede. Hvad hans opladte Øje
saae, naar han kastede Blikket rundt i sin Kreds, var
et Samfund, der i alle Henseender stod langt tilbage
for Kulturlandene i Fremskridt og aandelig Frihed,
en Stagnation, der havde antaget det selvtilfredse
Filisteris forstenede Form. Mod denne rettede han
da sin Satire: den skulde stede Filisteriet tildoms,
gjøre det Forstenede flydende igjen. I sine Komedier
bringer Holberg to Slægter paa Scenen, den gamle og
den unge, og hvorvel hans Sympathi mest er paa den
Sidstes Side, harcellerer han dog jevnlig ogsaa dens
Udskejelser og Latterligheder. I »Peder Paars« har han
overvejende den gamle Slægt for Øje; den repræsenterer
for ham den døde Tradition, den Kultur, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/2/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free