Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Professores besværge sig, at Noget i Bogen er anført,
som enten toucherer dem eller Universitetet eller
strider imod Religionen, saa kan Konseillet ingenlunde
bifalde Rostgaards Mening, at det skulde meritere
saadan Ressentiment eller saa høj Straf.«
Tredie Bog af »Peder Paars« udkom først, efterat
dette Uvejr var drevet over, og Hans Mikkelsen
hentyder i sin Fortale til Forsinkelsen, idet han
siger: »Jeg har for to eller tre Maaneder siden
kunnet lade denne tredie Bog komme for Lyset, men er
derfra bleven afskrækket, saasom jeg har fornummet,
at en Landsbydegn har udi et haardt Skrift ivret sig
saameget mod denne Historie, hvilket er saameget des
farligere, efterdi det godt Folk kan lettelig indbilde
gemene Almue, at naar man skjemter med en Degn,
som det høje og vigtige Embede er betroet at sige
Amen udi Kirken, man da nødvendig ogsaa skjemter med
Religionen.« Hvad de øvrige mod Fortællingen rettede
Besværinger angaaer, har Hans Mikkelsen anmodet
Just Justesen om at imødegaa dem, »saasom han er en
lærd Mand, der udi sin Ungdom adskillige Gange har
responderet med stor Berømmelse og derforuden fører
en hvas Pen«. I den derefter følgende anden Fortale
udfører Just Justesen da dette Hverv i sin »Betænkning
over Peder Paarses Historie«. Han gjør opmærksom paa,
at »jo mer generaliter man moraliserer, jo mindre
kan det kaldes Satire«, og hævder netop en saadan
almindelig moraliserende Karakter for »Peder Paars«,
hvilket gjøres end tydeligere ved en Sammenstilling
af dette Digt med Boileaus »Lutrin« (som har givet
Holberg Ideen til den akademiske Disputation i første
Bog); thi ligesom Boileau er en urban Forfatter i
Jevnførelse med Oldtidens hensynsløse Satirikere,
»saa at, naar man ligner hans Værk med Juvenalis,
saa er det at anse som et fint Morale mod plumpe
Skandskrifter«, saaledes er atter »Peder Paars«,
der kun »giver Karakterer paa en og anden ringe,
urimelig Person, som kan findes saavel paa andre
Steder som her«, et uskyldigt Skrift i Sammenligning
med »Lutrin«, som »haver en partikuliere Materie
og gjør ligesom en Komedie over Bispen udi Paris
og Chanoines de N. Dame, som er en delikat Ting at
røre ved i Pavedømmet« - »jo mere special, jo mere
satyrisk«. Og idet Defensor dernæst betragter den
forskjellige Modtagelse, der bliver et Skrift til Del,
alt eftersom det har Skjemt eller Alvor til Indhold,
bemærker han: »Udi de sidste forestilles Fejl og
Lyder selv, men udi de første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
