Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg og hans Samtid. Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
enestaaende Begavelse og Arbejdskraft at popularisere
sit Aarhundredes nye Ideindhold, at VOLTAIRE (1694-1778)
kommer til at indtage Pladsen som sin Samtids første
og endnu af vore Dages Frankrig højest beundrede
Skribent. François Marie Arouet (først 1728 antog han
Navnet Voltaire, en Omsætning af Bogstaverne i »Arovet
l. j.« o: den Yngre) modtog sin første Aandsskærpelse
i Jesuiternes Skole, men kom tidlig ind i de unge
Adelsmænds og Skjønaanders frivole Lag. Nogle dristige
Satirer bragte ham i Konflikt med Myndighederne,
og gjentagne Gange maatte han i Bastillen bøde for
sin vittige Pens Uforsigtigheder. For at aande en
friere Luft tog han til England, den nye Filosofis
og den politiske Selvstændigheds Hjemland, der
i hin Tid paa saamange Maader befrugtede fransk
Aandsliv og stod i stadig Forbindelse med det. Et
treaarigt Ophold i London bragte ham i Samkvem
med alle det adelige og borgerlige Selskabs
betydeligste Forfattere, befæstede hans Kjendskab
til de filosofiske Bevægelser og formede hans
religieuse Anskuelse til den Deisme, han blev tro
Livet igjennem. Dette sidste Punkt er værdt at agte
paa, fordi det som oftest oversees og med nogen Føje
kan glemmes under Betragtningen af Voltaires uhyre
Forfattervirksomhed, i hvilken den hvasseste Spot mod
Kristendommens Dogmer, den hadskeste Haan mod Kirken,
den hensynsløseste Forfølgelse af Alt, hvad han anseer
for overtroiske Meninger, danner den stærktklingende
Grundtone. Trods alt dette er det en Misforstaaelse
eller en Overfladiskhed at betragte Voltaire som
Talsmand for den pure og simple Atheisme; hans saa ofte
tilbagevendende, fanatisk forbitrede »écrasez l’infame!«
(knus den Infame!) har overalt »la superstition«
(Overtroen) eller »l’église« (Kirken), ikke Gud (Dieu),
til underforstaaet Objekt, hvad der noksom fremgaaer
af Kontexten, hvor denne tillader at slutte til Kjønnet,
idet det viser sig, at »l’infame« er tænkt som
Hunkjønsord. Naar den gamle Fritænker derfor satte
Indskriften »Deo erexit Voltaire« (»Bygget for Gud af
V.«) over den Kirke, han opførte paa sit Gods Ferney,
ligger der heri hverken nogen fræk Bespottelse eller
noget Vidnesbyrd om et Gammelmands-Tilbagefald til
Kirken, men snarere en Bekræftelse af, at Voltaire
- i Overensstemmelse med en fremtrædende filosofisk
Retning i Tiden - til det Sidste fastholdt sin Tro paa
Guds Tilværelse Side om Side med sin Fornægtelse af
aabenbaret Religion i Almindelighed og den dogmatiske
Kristendom i Særdeleshed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
