Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg og hans Samtid. Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til den reformerte Kirke. Han kaldtes til Holland
som Lærer i Filosofi og forsvarede paa den franske
Religionsforfølgelses Tid Tolerancens Grundsætninger
i et Skrift, som hans Modstandere angreb med
saamegen Virkning, at han fik sin Afsked. I sit
Otium udarbejdede han sit epokegjørende Hovedværk
»Dictionnaire historique et critique«, en Forløber for
det 18. Aarhundredes »Encyclopédie« og selv efter
dennes Fremkomst mangfoldig benyttet som oplysende
ved sin grandiose Indholdsfylde, ligesom dette
monumentale Værk endnu den Dag idag har Betydning
som Hjælpemiddel ved Granskningen af det 17. Aarh.s
Kultur- og Litteraturhistorie. For sin Samtid var
Bayles Dictionnaire Hovedkilden til al Viden og
repræsenterede den videst fremskredne filosofiske
Oplysning, samtidig med at hans Behandling af
Stoffet fængslede ved æggende Skepsis og dristige
Paradoxer, der som Slagord gjorde Propaganda
for hans Anskuelser endnu mere end hans stundom
temmelig løse Argumenter. Bayles Kritik fremhæver
Modsætningsforholdet mellem Principer, der endnu i vor
Tid staa stridende overfor hinanden; han anviser Tro
og Fornuft hver sit Omraade, hævder, at Kristendommens
Sandheder ligge udenfor Fornuften, og betegner det
derfor som en frugtesløs Bestræbelse at ville søge
en Forsoning mellem Theologi og Filosofi: »man maa
nødvendigvis erklære sig for den Ene eller den Anden,
enten for Filosofien eller for Evangeliet«. Hans
eget Valg falder afgjort paa den Første: Filosofien
kan uden Religionens Hjælp tøjle de menneskelige
Lidenskaber, hvilket Kristendommen ikke formaaer;
thi de sædelige Forhold have deres Grund i sig selv
og ere uafhængige af al positiv Religion.
Ved en glimrende stilistisk Fremstilling og en
højst aandfuld, tiltalende og for Alle tilgængelig
Behandling skaffede fremfor nogen Anden Adelsmanden
Charles de Secondat, Baron de MONTESQUIEU
(1689-1755) Skepticismens Tanker Indgang i vide
Kredse. Rolig og fornem som Montaigne opbringer han
ikke Autoriteten imod sig ved en spredt og ivrig
Opposition paa en Mængde underordnede Punkter,
men underminerer ved sin Undersøgelses hele Methode
langsomt og sikkert Grundlaget for den bestaaende
Samfundsanskuelse. Karakteristisk er den ledende
Tanke i hans første, forøvrigt ikke tilendebragte
litteraire Arbejde: en Fremstilling af Kulturhistorien
som betinget af de fysikalske Forhold, en Ide, han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
