Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boghandelen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et Valg og ikke gjorde den afhængig af
Boghandlerens tilfældige Forsyning.
En Besynderlighed ved Bogsalget var, at det en Tidlang
fandt Sted i - Kirkerne, i Kjøbenhavn særlig i Frue
Kirke, hvor en af Byens Boghandlere havde et helt
Kapel til sin Raadighed. Oprindelig havde dette Valg
af Udsalgslokale været naturligt nok, dengang
Litteraturen var overvejende af gudeligt Indhold og
de, der forstod sig paa boglig Syssel, næsten alle
vare knyttede til Kirken. Dette blev imidlertid
anderledes, uden at den gamle Sædvane dog derved
forandredes. 1638 havde Christian IV. imidlertid
erfaret, »hvorledes underskedlige unyttige Bøger og
Skrifter, som Ulspil og deslige, saa og letfærdige
Boleviser og andre utjenlige Viser, Digt, Fabel
Eventyr og ublu Kjærlighedsbøger« falbødes i Kirkerne,
og forbød strengelig denne forargelige Uskik. Tyve
Aar senere blev Tilladelsen til Boghandel i Kirkerne
omsider helt ophævet. Børsen blev nu et Hovedpunkt
for Bogsalget som for Salget af de mangehaande andre
Herligheder, der rummedes i Børssalens 36 Kramboder,
hvor den fine Verden, Prinsesserne og Adelens Damer
saa gjerne færdedes. Her havde bl. A. ELZEVIRERNES
verdensberømte Firma et Udsalg af sine Forlagsartikler.
Som oftest vare ogsaa Bogtrykkerne Forlæggere og
Forhandlere af adskillige fra deres Presse udgaaede
Skrifter. Udgivelsen af Almanaken var et Privilegium
for Universitetsbogtrykkerne, der i retslig
Henseende kun vare »pligtige at svare for Rektor
og de Højlærde«, undtagen i Manddrabssager. Til de
bekjendteste høre MADS VIINGAARD, HENRIK WALDKIRCH,
der paa egen Bekostning trykkede fem Dele af Arild
Huitfelts Danmarkskrønike, SALOMON SARTORIUS, der
fik Eneret til at trykke Alt, hvad der i Kjøbenhavn
udgaves paa fremmede Sprog, samt Skattefrihed,
Fribolig og en aarlig Løn af 200 Rdl., men saa til
Gjengjæld skulde holde »et perfekt Typografi og
Bogtrykkeri«, ogsaa til Trykning af Kobberstik,
samt et Bogbinderi og en Boglade paa frantzøsk og
nederlandsk Maneer«; MELCHIOR MARTZAN trykkede baade
Folio- og Kvartudgaven af Christian IV.s Bibel; fra
hans Efterfølger PEDER JENSEN MORSINGS Trykkeri udgik
der 1658 en Skriftprøve med baade græske og hebraiske
Typer.
Som det jo endnu tildels er Tilfældet den
Dag idag, fik Trykkerierne deres Typer fra
Tydskland; ogsaa Papiret maatte for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
