Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien - Boghandelen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ret Excellens; sæt »grevelig« hos i Djævlens Navn!
Peder. Ja, Excellens grevelig, jeg skal se mig bedre
for en anden Gang.
Greven. Fanden rider hannem!
Peder. Jeg skulde jo sætte »grevelig« hos.
Greven. Hør, Du skalt sætte »grevelig« for
»Excellens«, og endda »høj« til.
Peder. Nu veed jeg det: grevelig Excellens høj.
Greven. Hvad skal jeg gjøre ved hannem? han flyer mig
dog engang en evig Spot. Hvilken en Fortræd man skal
have! Jeg tænkte nu, jeg var i den Stand, at Intet
kunde gaa mig imod. Monne Fyrster og have Fortræd? det
gad jeg ikkun vidst. Jeg faaer dog saa længe at
prædike for hannem, at han kan fatte Noget. Jeg er
saa bange, han kommer engang, naar der er Nogen hos,
med det forbandede »Junker«; man maatte heller
slaa en Kniv i mig. »Højgrevelig Excellens« beholder
han aldrig, det gjør ingen Gode; »Eders Naade« er
lettere at sige. (Greven taler til Peder.) Hør hid
Du! Det første Du kalder mig Junker, skalt Du sidde
paa Vand og Brød i otte Dage; men enten jeg taler
til Dig eller Du vilt mig Noget, skalt Du altid sige:
Eders Naade.
Peder. Ja, saamænd, med Guds Hjælp! Vorherre skal
nok give mig sin Naade til at sige: Eders Naade.
Greven. Peder!
Peder. Junker!
Greven. Hvad?
Peder. Excellens! nej Naade, Naade!
Greven. Eders Naade da.
Peder. Eders Naade.
Greven. Saa, saa, det er ret. Gak ud og hent mig
en Pitzerstikker (Signet-graveur). Du skalt tage en
tydsk; de veed bedst, hvad Folk de arbejder for.
Det litteraturhistoriske Hovedværk om Tidsalderens
Digtning er JUL. PALUDAN: »Renaissancebevægelsen i
den danske Litteratur« 1887.
Kaste vi sluttelig Blikket paa de praktiske Midler,
der i det lærde Tidsrum stod til Tjeneste for
Litteraturens Udbredelse, da ville vi her træffe paa
Forhold, der ere meget forskjellige fra de nuværende,
hvorvel de indeholdt Spiren til disse. Hvad for det
Første Forholdet mellem Forfatter og Forlægger
angaaer, afveg det fra vore Dages Ordning i det meget
væsenlige Punkt, at der aldrig eller ialtfald kun
højst undtagelsesvis synes at være betalt Forfatterne
Honorar for deres Arbejder. En Skribentstand, som
levede af sin Pen, fandtes ikke i hine Dage;
Forfatterne vare Adelsmænd eller lærde Folk i
Embedsstillinger, der sikrede dem Livets Ophold,
og slog en Enkelt ind paa den litteraire Bane uden et
saadant pekuniairt Støttepunkt, gik hans Bestræbelser
meget snart ud paa at fremhæve sin Skribentvirksomhed
som Adkomst til en eller anden lønnet Post. Havde man
nogen direkte Indtægt af sit Forfatterskab, modtog
man den ikke i Form af Honorar fra sin Forlægger,
men som en Understøttelse fra de fyrstelige og
adelige Personer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
