Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved den forestaaende Vielse skal have Lov til at
sige Ritualets Ord: Med Smerte skulle I føde Eders
Børn. »Lider Gemaler (o: Adelsmænds Hustruer) Smerte
med deres Børn? Siig dog! thi jeg har ingen fød,
siden jeg blev Gemal. Forøvrigt er det klart, at
Forfatterens første og vigtigste Opgave har været,
ikke at skrive et Skuespil, men at tugte det nye
Samfundselement, Parvenu-Adelen, saa blodigt som
muligt. Den dramatiske Form, saaledes som vi have
den i hans Stykke, er falden ham let og naturligt
i Pennen, fordi han var fortrolig med den og kunde
forudsætte en lignende Fortrolighed hos dem, han
nærmest skrev for; men han betænker sig ikke paa at
gjøre Brud paa Karaktertegningens Objektivitet, for
ret at komme sin Satires Gjenstand tillivs, saaledes
i den Skildring, den unge Baron højst overraskende
og meget usandsynligt giver sin Fæstemø af sin
Faders og sin egen topmaalte Slyngelagtighed. For
os staaer dette Øjemed derimod i anden Række; den
litteraturhistoriske Interesse knytter sig først og
fremmest til den Omstændighed, at vi her godt og vel
en Menneskealder før den holbergske Komedie møde
dennes Kunstform i vort Samfund og derfra kunne
slutte til et større Bekjendtskab med, en videre
Modtagelighed for den, end man hidtil har været
tilbøjelig til at antage. Naturen ynder ikke Spring -
Kulturen og Litteraturen ejheller. »Det forholder
sig ikke saa, som paastaaet,« siger O. SKAVLAN i
sin Bog om »Holberg som Komedieforfatter«, 1872,
»at det, Holberg bragte ind, var nyt i den Forstand,
at det var hidtil ukjendte Kunstformer, et nyt Slags
Drama, Folket gjennem ham gjorde Bekjendtskab med;
det var nyt - men ikke i den Betydning.« De fremmede,
især de franske Trouper medbragte jo netop Corneille
og Racine, Molière og Gherardi - det moderne Theaters
Kunstform, Holbergs Kunstform, af hvilken »Grevens
og Friherrens Komedie« er, om end en ufuldkommen, saa
dog en meget karakteristisk og tillige den første
Omplantning paa dansk Grund. Som Prøve aftrykkes her
Stykkets første Scene mellem den nylig adlede Greve
og hans Tjener Peder:
Greven. Peder!
Peder. Junker!
Greven. Dumrian! Taabenak! Et Bæst skulde snarer fatte
en Ting end Du. Jeg haver sagt hannem det tusinde Gange,
og dog kommer han altid igjen med hans: Junker, Junker.
Jeg skal junkre dine Øren, hør Du det, din Oxe ! Ud paa
Landet og tjen i en Borgestue! Du est ikke værd at tjene
Herrestandspersoner.
Peder. O gode Excellens, det slap uforvarendes ud
for mig.
Greven. Jeg vil ikke være slet og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
