Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han vil fremstille en Række Exempler paa de
menneskelige Kaars Foranderlighed. Nu fremføres
en efter en Stykkets lykkelige, i Fryd og Gammen
levende Personer, som hver for sig præsenterer sig
ved en Enetale. Dermed slutter første Akt; i anden Akt
optræder ganske paa lignende Maade en Række uheldigt
stillede, fattige og fortrykte Mennesker, hvilke
Kortvending til Slutning trøster med Udsigten til,
at deres »Sorg skal snart vendes om til Glæde«. Denne
Forvandling er foregaaet, naar Tæppet ruller op for
tredie Akt: de Fattige have faaet de Riges Klæder
paa og omvendt, og hver udtaler sin Stemning ved den
foregaaede Forvandling, hvorpaa Stykket slutter med
Udhævelsen af den trivielle Moral:
Efter Solskin kommer gjerne Regn,
det er et vist og gammelt Tegn,
og efter Regn der tørt Vejr kommer,
det seer vi baade Vinter og Sommer.
Efter Dagen kommer den mørke Nat,
efter Natten kommer og Dagen brat.
Efter Vinter kommer Vaar udi hvert Aar,
efter Vaar den skjønne Sommer man faaer o. s. v.
Vedels Jevnaldrendc og Skolekammerat PEDER JENSEN
HEGELUND (f. 1542 i Ribe, død 1614 som Biskop sammesteds)
er den Første, af hvem vi faae et fyldigere Begreb om
Tidens dramatiske Kunst. Han var Rektor ved Ribe Skole,
da han 1579 udgav sin Oversættelse af den augsburgske
Rektor Sixtus Birchs (Xystus Betulius’) latinske Skuespil
om Daniel og den uskyldigt anklagede Susanna, hvilket med
stort Bifald havde været opført paa Kjøbenhavns Slot ved
Festlighederne i Anledning af Dronningens Kirkegang ved
Prins Christian (den Fjerdes) Fødsel. »Susanna, Comico-
tragoedia. En mærckelig Leeg udtagen af Bibelen udaf
Daniels Histori om den ærlig Quindes Susannæ Kyskhed oc
underlig Befrielse; allehaande Stater oc besynderlig
ærlige Quindfolck lystig oc nyttig at læse«, er tilegnet
Dronning Sophia med Ønsket om, at den maa »befalde hende
nogerlunde«, hvorom Oversætteren har grundet Haab, siden
Stykket i sin latinske Skikkelse har vundet Dronningens
Behag, hvilket har været Anledningen til, at »jeg strax
tog mig den for Hænder udigjen paa nystavn at overse og
forbedre, efterdi jeg havde ifjor ageret den her udi
Eders Fru Naades Kjøbsted Ribe, og gjorde den da paa
danske Rim og derhos indførte et andet nyt Digt om den
gamle almindelige og skjændige Last Bagtale.« Dette Digt
om Bagtalelsen er Hegelunds eget litteraire Eje, et
originalt Intermezzo, indskudt imellem 4. Akts 6. og 7.
Scene for at bryde det alvorlige Indtryk af Handlingen,
men saa vidtløftigt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
