Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Alle Ting har sin foranderlig Lykke,
Alle kan finde sin Sorrig i Barm,
tidt ere Bryst under dyrebar Smykke
fulde af Sorrig og hemmelig Harm;
Alle har Sit,
Stort eller Lidt,
Himlen alene for Sorgen er kvit!
Vælde og Visdom og timelig Ære,
Styrke og Ungdom i blomstrende Aar,
højt over Andre kan Hovedet bære,
falder dog af og i Tiden forgaaer;
alle Ting maa
Enden opnaa,
Himmelens Salighed ene skal staa!
Vel da, saa vil jeg mig aldrig bemøje,
om ikke Verden gaaer efter min Agt,
ingen Bekymring skal kunne mig bøje,
Intet skal gjøre mit Hjerte forsagt;
Sorrig skal dø,
Lystigheds Frø
blomstres paa Himle-Lyksaligheds Ø!
Angest skal avle en varende Glæde,
Kvide skal vinde sin Tot udaf Ten,
Armod skal prydes i rigeste Klæde,
Svaghed skal rejses paa sundeste Ben,
Avind skal staa
fængslet i Vraa,
Himlen kan ene alt dette formaa!
Og endelig »Far, Verden, far vel!«
Hvad er mine Aar,
som smugende svinder og snigende gaaer?
Hvad er min Bekymring, mit tankefuld Sind,
min Sorrig, min Glæde, mit Hovedes Spind?
Hvad er mit Arbejde, min Møje, min Sved?
Forfængelighed, Forfængelighed.
O Rigdom og Guld,
Du Jorderigs Afgud i skinnende Muld,
Du est dog af Verdens bedragelig Ting,
som voxer, aftager og vexles omkring,
Du est dog i højeste Mærke og Med
Forfængelighed, Forfængelighed.
Ak, Venskab og Tro,
som alt efter Lykken veedst Fløjet at sno!
Du smukke Bedragere, heldige Skalk,
som skuffer saa ofte i Drøvelsens Kalk!
Du est, som jeg og af Forfarenhed veed,
Forfængelighed, Forfængelighed.
Ak kjødelig Lyst,
som Mangen med dødelig Læber har kyst,
dit fængende Tønder, din flyvende Gnist
har Mangen i evige Luer henhvist.
Din Skaal synes Honning, men Drikken er led
Forfængelighed, Forfængelighed.
Sjungekorets anden Part - »efter hvis Fremkomst det
var umuligt, at Poesi kunde uddø i Danmark«, siger
N.M. PETERSEN - tilegnede Kingo Dronning Charlotte
Amalie med en Snært til dem, der endnu lagde Foragt
for det danske Sprog for Dagen: »Udi den Lyst, som
Eders Majestæt haver til at elske vort Sprog, seer
jeg, at Eders Majestæt paa en sær heroisk og Helte-
Maade gjør Mange af dem skamrøde, der have maaske i
tredive Aar ædt Fædrelandets Brød i Hans Majestæts
Tjeneste og har dog ikke villet lære tredive danske
Ord. Enten det nu er vort gode gamle danske Sprogs
Skjæbne, at det skal agtes haant om af dem, som vi
agte højt om, eller og de indbilde sig (fordi de vil
ikke forstaa det), at det er et Vadmels-Sprog, og
derfor ej gide taget det paa deres Silketunger, det
lader jeg staa ved sit Værd.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
