Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Endog man vel kan se og mærke,
at mange gudelige og lærde Klærke
have skrevet fuldt Bøger til denne Dag
paa latine Maal med stor Umag:
dog Lægfolk og den menige Mand
ej mere deraf begribe kan,
ihvad de enten skrive eller tale,
end af Ravnegalp og Kragegale;
thi vil jeg mine Rim gjøre saa,
at hver Mand skal kunne dem forstaa,
ihvad det er for Haandværksmænd,
enten Kulbrænder eller Kjøresvend.
Jøs eller Laseller hvad de hedde,
strax de det høre, skulle de det vide.
Jeg veed, de Lærde skulle det vel laste,
deres Last vil jeg bag Ryggen kaste o. s. v.
Den religieuse Digtning breder sig frodigt over hele
Tidsrummet; lider den end af de samme Ufuldkommenheder,
som skæmme Tidens øvrige Poesi, har den dog et enkelt
berømt og et Par hæderværdige Navne at opvise, Digtere
med virkeligt Kald, som hæve sig ud over Mængden af dem,
hos hvem Villien maa træde istedetfor de medfødte Evner.
Kingo, den Navnkundige, bliver der senere Tale om; her skal
af Mangfoldigheden fremdrages et Par andre Forfattere.
Reformationstidens aandelige Digtning samledes af
HANS THOMISSØN i hans »Danske Psalmebog« af 1569, som i
henved halvandethundrede Aar vedblev at være den mest
benyttede til Kirkebrug, et stateligt; veludstyret Værk,
efter Tidens Skik forsynet med Kalender, Forklaringer om
Gyldentallet, Maaneskin, Søndagsbogstavet, Iagttagelser
om Aarstiderne m. m. Den indeholder 269 »efter
Kristendommens Hovedartikler« ordnede Psalmer, af hvilke
Hans Thomissøn selv har digtet eller bearbejdet omtrent et
halvthundrede; han er i vor nu brugelige Psalmebog
repræsenteret ved Psalmerne Nr. 26, 41, 89, 94, 238, 282 o. fl.
I den sidste Halvdel af det 16. Aarhundrede møde vi
den betydelige Psalmedigter HANS CHRISTENSØN STHEN
(Roskildensis), lovprist af LYSKANDER som Taler,
Digter og Skribent, for sin Lærdom, sine Prædikener,
sine Aandsgaver, sine Sæder og sit behagelige Væsen
- en virkelig Digternatur med Tilknytning til vor
Fortids bedste Poesi, Folkevisen, fra hvilken hans
egen Digtning gjennemtrænges af en Sødme, som danner
en kvægende Modsætning til den lærde Poesis ferske
Smag. Af hans Skrifter blev især »Vandrebogen« ved
at udkomme i nye Udgaver indtil Slutningen af det
17. Aarh. Han var Rektor i Helsingør, senere
Sognepræst i Malmø.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
