Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hvorledes det stod til med Digtekunsten i en
Tidsalder, hvis Fantasi endnu hovedsagelig ytrede
sig i dens videnskabelige Hypotheser, hvis gryende
Forestillinger om Poesiens Væsen nærmest vare
sysselsatte med dens formelle Side, betragtende
de klassiske Forbilleder som det attraaværdigste
Maal, og hvis Sprog var hildet i galliske
Indflydelser, forsaavidt det ikke var kuet af
Latinen - derom give allerede de hidtil anførte
latinske og danske Versbrudstykker et Begreb, og
derom vil det Følgende, hvor summarisk end
Fremstillingen maa blive, til Overflod vidne. I
Korthed maa vi nemlig fatte os, hvor overvældende
end Materialet er, thi dets poetiske Lødighed staaer
i det mest afgjorte Misforhold til dets Masse. Paa
poetisk Produktion var Tiden utrolig frugtbar, men
dens Interesse for den nulevende Slægt er ligesaa
intetbetydende som dens Indflydelse paa de
følgende Tidsaldres Digtning, naar nogle faa Navne
undtages. Ved alle Begivenheder i det daglige Liv
maatte Poesien træde til med sin Forherligelse, med
sin tomme Ordbram uden nogen eneste jevn og
oprindelig Tanke. Fødsel og Død, Giftermaal og
Embedsforfremmelse besynges i pompeuse Udtryk eller
med smagløs Skjemt, og man kan ikke tage noget blot
nogenlunde betydeligt litterairt Værk i Haanden,
uden at finde det indledet med en Samling Æredigte,
kolde trods alle deres Hyperboler, kejtede i deres
Efterligning af Antiken. En Erotik, som skal være let
og spøgende, træder tungfodet frem i de Bindebreve,
i hvilke man bragte sin Dame Galanteriets Hyldest;
i Hyrdedigtet, som yderligere maniererer den i sig
selv maniererte franske Idyl, hører man snarere en
malproper sjællandsk Kos Brølen end det parfumerede
Paaskelams Brægen, og af de Impromptuer og Epigrammer,
i hvilke man forsøgte at efterligne Gratien og Viddet
i det franske »vers de société«, have vi i de
saakaldte Leverrim Exemplarer tilbage af en Fadhed
uden Lige.
»Leverrimene« vare et Udslag af Tidens Trang til
at glimre med sit poetiske Talent. I Mangel af
Drikkeviser og Selskabssange krydrede man sit
Maaltid med en Improvisation, for hvilken en Ret
Lever afgav det noget besynderlige Centrum; var man
ikke selv opfindsom nok, kunde man hjælpe sig med den
Vejledning, Litteraturen tilbød: »Halvandet Hundrede
artige Rim om Leverne«, delte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
