Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aandsvidenskaberne: Sprogforskning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sprog paa den anden Side. Det talte henimod
femhundrede Medlemmer, dels fyrstelige og adelige
Personer, dels Videnskabsmænd og Digtere. Blandt
disse Sidste har især MARTIN OPITZ (1597-1639)
erhvervet sig Ry som en ivrig Talsmand for
Selskabets Tanker og som den Forfatter, der har
virket mest i deres Aand. Hans Samtid holdt ham for
den største dalevende Digter og Kunstdommer; medens
han i »det frugtbringende Selskab« bar Navnet »den
Kronede«, fordi Kejser Ferdinand II. havde paasat
ham Laurbærkransen og ophøjet ham i Adelstanden,
hædrede den beundrende Almenhed ham som »den
schlesiske Svane«, »en Fyrste i den tydske Sang«,
ja endog som »Digtekunstens Fader«. Mere end ved
sine Digtninger har Opitz imidlertid indlagt sig
Fortjenester af sit Modersrnaals poetiske
Anvendelighed ved sin »Buch von der deutschen
Poeterey« (1624), fra hvis Fremkomst adskillige
tydske Litteraturhistorikere datere den »nye Tids«
Frembrud i Poesien. Noget Blik for Digtekunstens
dybere Væsen røber Afhandlingens Raisonnement dog
ikke; for Opitz er Poesien endnu væsenlig en Del af
den lærde Videnskabelighed. »Digteren skal«, siger
han; »være vel forfaren i de græske og latinske
Bøger og have lært det rette Greb af dem; først da
vil Opfindelsen lykkes ham, der ikke er Andet end en
sindrig Opfattelse af alle Ting, som man kan indbilde
sig, himmelske og jordiske, levende og livløse«. Hvad
han derimod i denne Opgaves Tjeneste hævder som Krav
til Modersmaalet, indeholder reformatoriske Tanker,
som have havt Livskraft i sig: han ivrer for mindre
Kunstlethed i Sætningsdannelsen, for Sprogets Renhed
og Fremmedords Udelukkelse, og navnlig er han den
Første, som opstiller faste Regler for den forsømte
Metrik og gjør opmærksom paa, at Overensstemmelsen
mellem Ordets og Versets Betoning maa træde istedetfor
den hidtil anvendte Tælling af Stavelserne uden Hensyn
til deres Toneværdi.
Paa den danske Prosodik bleve disse nye Theorier ikke
uden Indflydelse. At Sprogrensningen havde sine
Talsmænd herhjemme, er allerede viist, og her er endnu
kun at tilføje, at deres Opmærksomhed mest var rettet
paa den franske Ord-Indvandring, som de tiltagende
Pariserrejser, Moden i det selskabelige Samkvem, den
diplomatiske Forhandling og overhovedet Frankrigs
stærke statlige Overvægt gjorde forklarlig og let
kjendelig, medens Paavirkningen fra Tydsk, skjøndt
ikke mindre virksom, dog var mindre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
