Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aandsvidenskaberne: Sprogforskning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
større og han i ringere Grad havde delt sin Samtids
Svaghed for polyhistorisk Lærdom, fortjener hans Navn
dog at holdes højt i Ære, ikke blot for hvad han
udrettede, men først og fremmest for den Kjærlighed
til Fædrelandet, dets Sprog og Aand, som drev ham til
at vie sine bedste Kræfter til Granskninger, som kun
yderst Faa i hans Samtid ydede ham nogen Paaskjønnelse
for«. Til disse Faa hørte Peder Syvs Nabopræst og
trofaste Ven i hans Alderdomsdager Digteren JØRGEN
SORTERUP, der sang om ham:
Vor lærde Syv har i de danske Grunde fisket
og fundet udi dem saa gjæv en Perleskat.
Han Rusten haver af vor egen Tunge visket
og Døren dejlig for det danske Sprog opladt.
Hvad Rart i korte Sprog og Gamles fyndig Tale
kan ligge, haver jo hans lærde Pen os viist.
End kan vort danske Maal af gamle Kvæder prale,
nu han har os med dem saa rundelig bespist.
Han vores Blandingsmaal og macaronisk [1] Skriven
har villet med sin Pen aldeles skaffe af;
thi os den Talekunst paa Tungen nok er given,
som lyder yndigt og i Pennen flyder brav.
Hvortil udkræves da at flikke danske Klæder
med franske Lapper, naar de findes hele nok ?
Man vores Daarlighed i dette Fald begræder;
vi ære Andres og vanære eget Sprog.
Udryddelseskrigen mod de »franske Lapper« førtes
ligeledes djærvt af HENRIK THOMESEN GERNER, der i
sin »Orthographia Danica. Eller Det Danske Sproks
Skriffverictighed« (1679) skildrer det som en
Vederstyggelighed uden Lige, »naar et Tungemaal,
der i sig selv er prægtigt, formedelst Vanagtighed
med Kluden og fremmede Gloser oversprænges, hvorudi
de Danske og Tydske hidtildags haver ladet sig meget
forføre, ej tænkende paa, hvor spodske de Franske,
Spanske og Italiener er derover, at de skulde indføre
noget fremmed Ord i deres Tale. Det vilde blive en
latterlig Ting for dem, om de skulde læse et fransk
Brev med danske eller tydske Gloser formænget, og
det maa end være vel saa latterligt, naar vi udi det
danske Maal indføre franske Gloserr thi Mange baade
bruger og læser dem, men aldeles ikke forstaa dem«.
Han meddeler en Fortegnelse over Fremmedord, som
bekvemt kunne afløses af danske: accordere af
dagtinges, affront af Forhaanelse, alliance af
Forening, alarm af Uro, Støjen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
