Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aandsvidenskaberne: Sprogforskning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvis Skrifter er hverken Liv eller Aand, ere ikke
mere Poeter, end Sækkepibere og Nøglefedlere ere
kunstige Musikantere.« For at vise sin Tro af sine
Gjerninger, tilføjer Syv et Anhang med 114 af ham
selv forfattede kortere og længere »Vers om adskillige
Ting«, Epigrammer og Bindebreve, bucoliske, erotiske
og religieuse Digte i afvexlende, uvante Versemaal.
Dette varme og friske Skrift af Peder Syv efterfulgtes
1685 af »Den Danske Sprog-Kunst eller Grammatica«, den
første paa Modersmaalet skrevne danske Sproglære. Sin
Forgænger Pontoppidans Grammatik havde Syv hædret med
et »Klingerim« og udtalt sin Glæde over dens Fremkomst;
men dels var den paa Latin, dels var den »noget
vidtløftig for dem, som heraf ville begynde at lære
Sproget«. Han holdt det derfor ikke for overflødigt at
skrive en kortfattet Grammatik paa Dansk, skjøndt han
vel veed, det er et ringeagtet Arbejde, som Mange
snarere ville dadle end rose; men hvor besværligt det
end er, »saa alligevel, naar man er bevant dermed, er
det som noget Lystværk og ingen Alvorlighed. Andre
fordrive Tiden med Andet; mig befalder nu dette
Snakketøj«. Han mener i Fortalen til Prinserne Frederik,
Christian og Karl, at hans Bog kan være »en Forlystning
i Deres Højheders tyngre Studeringer, saa og et Vidnesbyrd
om Kjærligheden til Fædrenelandet og dets gamle Nørre
Heltesprog (fordum kaldet Jøtnamal og Runamal), til
hvilket de Fremmede endogsaa udi at oplede Herkomst og
Udtydning paa deres Ord ofte have Henseende«. - Efter en
kort Oversigt over Bogstavlæren behandles Lydlæren, og det
kan her bemærkes, at Peder Syv hævder den gode sjællandske
Udtale som Norm: »Da er Talen ret, naar den er, som
forstandige sjællandske Folk sirligen og i Forsamling tale,
ikke som de altfor snare Ordkortninger falde i gemen Tale,
f. Ex. Sikenen o: Se hvilken een, Ederet o: æder det,
o. s. v.«, altsaa med Undgaaelse baade af kjøbenhavnske og
bondske Vulgarismer. Derefter behandles Formlæren, hvis
Indhold i sine Hovedtræk gjenfmdes i enhver senere dansk
Grammatik, om end selvfølgelig med den større Indsigt i og
Forstaaelse af Fænomenerne, som endnu maatte fattes den
første Vandrer i disse ubetraadte Egne. I et »Tilhang«
forsvarer Syv sine grammatikalske Principer mod de Angreb,
som navnlig HENRIK GERNER havde rettet imod dem.
Under Peder Syvs videnskabelige Virksomhed falder ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
