Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aandsvidenskaberne: Historieskrivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
trods den ufuldkomne Form er Huitfeldts
Danmarkshistorie et saare vigtigt Arbejde i vor
Litteratur, i mange Henseender et Kildeskrift,
i hvert Fald et indholdsrigt historisk Magazin for
senere Forskere. Den gaaer fra Kong Dan til og med
Christian III., men er skreven i omvendt Orden: først
sidstnævnte Konges Historie, udgiven 1595, derpaa
Christiern II.s Historie, udført efter at Huitfeldt
havde faaet mere Ro og Stunder ved at unddrage sig
den daglige Hoftjeneste, dernæst under hans Otium
paa Dragsholm, til hvilken Besiddelse han havde
trukket sig tilbage, Frederik I.s og Christiern I.s
Historie, saa Fortsættelsen af Saxo fra Knud VI. til
Oldenborgerne og endelig 1603 den samme Periode,
som Saxo har behandlet, men kun følgende ham i »Alt,
hvad som troligt er; vil Nogen læse Fabel og Eventyr,
saa maa han søge dem paa andre Steder.« Tiende Bind,
som afsluttede Værket 1604, omhandler Kirkens Historie
eller »Bispekrøniken«. Herefter tog Huitfeldt fat
paa Frederik II.s eller sin egen Samtids Historie,
som han menes at have faaet fuldendt, men den blev
ikke udgiven og er nu tabt. 1602 besørgede han en
Udgave af ÆLNOTHS Knuds-Krønike (S. 8-10).
Sin Danmarkshistorie har Huitfeldt skrevet, siger han
selv, »opvakt dertil af naturlig Lyst og af Kjærlighed
til mit Fædreneland, som Gud haver os alle indgivet,
thi vi ikke ere fødte, som Plato mærkeligen siger,
os selv til Gavn, men ere en Del pligtige vort
Fædreneland, en Del vore Venner. Med stor Møde og
Umage haver jeg brudt Isen for Andre og selv gjort
chronologiam temporum (Tidsfølgen) og Historien.«
Arild Huitfeldt døde den 16. Decbr. 1609 paa
Herlufsholm, hvor han beboede to Værelser ud
til Susaaen. Da han var ugift - efter hvad der
siges, fordi han antog, at kun den Ugifte havde
tilstrækkelig Tid til alvorlige Studier - kunde
hans faa Fornødenheder let tilfredsstilles her uden
Byrde for Stiftelsen. Et Kvistværelse rummede hans
Bibliothek, af hvis sjeldne Haandskrifter en Del
nu høre til Universitetsbibliothekets kosteligste
Eje. Bag Altret i Herlufsholms Kirke er hans Grav,
og hans Portrait hænger i Skolens Spisesal.
Kun en rjnge Brøkdel af det Arbejde, NIELS KRAG havde paataget
sig at udføre efter Vedel, fik han tilendebragt; var han maaske
mere energisk eller mindre samvittighedsfuld end Vedel,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
