Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aandsvidenskaberne: Historieskrivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
flyttede han 1581 til Ribe, hvor han havde forlovet
sig og nu holdt Bryllup med Biskop Hans Lavesens
Datter, Hans Tausens Datterdatter Mette, og hvor
hans Svigerfader overlod ham en nær ved Bispeboligen
liggende Gaard, kaldet Liliebjerget, Vedels Uranienborg,
som et samtidigt Perspektiv af Ribe betegner den, mest
vel paa Grund af dens høje Kuppel med den anselige
Fløjstang, men sikkert ogsaa med Hentydning til de
flittige Studier, som skulde bearbejde de under den
kubelignende Hvælving indsamlede Forraad. Over
Hoveddøren ud til Skolegaden saaes Vedels Bomærke,
saaledes som det findes under hans Portrait S. 449: en
i en Cirkel indskreven ligesidet Triangel, der ved
Halveringslinier, dragne fra de tre Vinkelspidser til
deres Skjærmgspunkt, var delt i trende Sektioner, som
saaledes hver for sig blev ligebenede Triangler med
en meget stump Vinkel. Den venstre Sektion havde et
Røgelsealter som Gudfrygtighedens Symbol og derhos
den Devise: Deum sancte timeto (frygter Gud paa hellig
Vis). Den højre Sektion havde en Blomst som Sundhedens
Symbol og Devisen: Sanitatem tuere diligenter (plej
Sundheden med Omhu). Den underste Sektion havde en
Slange, der bider sig i Halen og danner en Cirkel, som
Tidens Symbol, samt Devisen: Tempus dispensa sapienter
(brug Tiden viselig). Ved hver af den store Triangels
Sider stod desuden et af Devisernes Begyndelsesbogstaver:
D. S. T., med hvilke tre Bogstaver tillige hver enkelt
Devises Ord begynde.
Til Udarbejdelsen af Danmarkshistorien var Liliebjerget
vel en lun og fredelig Kube, men det stod klart for
Vedel, at Stoffet til den maatte indsamles trindtomkring
fra, at han maatte kjende sin Skildrings Skueplads af
eget Syn og personlig fremdrage, hvad Kirker og Kapitler,
Herreborge og Byarkiver gjemte af skriftlige Optegnelser,
Folkets Mund af levende Tradition. »Jeg maa vandre om i
mit Fædreland og søge gamle Monumenter; jeg maa dog
forfare og beskue Landsens Lejlighed, førend jeg kan
beskrive den,« sagde han. Efter Svanings Død 1584 havde
han faaet det lovede Prælatur, der senere i lang Tid
betragtedes som den kongelige Historiografs faste
Embedslønning; men til Embedet selv sees han ikke at
have faaet nogen Udnævnelse. Paa egen Bekostning foretog
han da i Juni 1586 den Rejse, paa hvilken det S. 149
omtalte Besøg paa Hveen blev en Episode af saa stor
litterair Betydning, idet det affødte Udgivelsen af
den første Folkevisesamling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
