Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aandsvidenskaberne: Historieskrivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har en Papirmølle; ofrer af Kjærlighed til Fædrelandet
Eders Lintøj, at ikke vore herlige Forfædres Roes skal
dølges i Glemsels Nat!« Saaledes udkom da 1575 dette
Vedels vigtigste historiske Arbejde, lige betydningsfuldt
som Folkeliggjørelse af Saxos hidtil kun for Latinerne
forstaaelige Krønike og som dansk Sprogværk, en fri
Oversættelse, der gjengav Saxos blomstrende Stil paa
jevnt fortællende Dansk, erstattede hans mange Sentenser
med hjemlige danske Ordsprog, men ogsaa omskrev Saxos
gamle Digte i tør Prosa. Prøver paa Vedels Stil vil
Læseren finde S. 19-23 og S. 25.
Men den for Fædrelandets Historie utrættelige
Peder Oxe lod ikke Vedel lægge Hænderne i Skjødet
efter Fuldendelsen af dette store Arbejde. Han
forestillede ham, at man netop nu havde Grund til
at vente sig noget Mere af ham, en Fortsættelse
af Danmarkshistorien, og spurgte ham paa Kongens
Vegne »om han vilde understaa sig (o: paatage sig)
at forfølge vor danske Krønike fra den Tid, som Saxo
aflod, indtil disse nærværende Aar«. »Hvorudi,« siger
Vedel, »jeg da haver vejgret mig, som billigt var.«
Som Johan Friis’ Død ikke havde befriet ham fra
Pressionen med Hensyn til Oversættelsen, saaledes
skaffede heller ikke Peder Oxes Død 1575 ham nogen
Frist, hvad Fortsættelsen angik. Andre traadte i
hans Sted: Niels Kaas, Jørgen Rosenkrantz og flere
af Rigets højeste Embedsmænd udpegede Vedel som den
Eneste, i hvis Hænder et saadant Hverv kunde lægges,
og han begyndte at gjøre sig fortrolig med Tanken om
Arbejdet. Imidlertid havde han 1577 giftet sig med
Marine Svaning, Historiografens femtenaarige Datter,
hvem han atter mistede efter et kort Samliv, en Sorg,
der længe gjorde ham arbejdsudygtig: »Studeringer,
som forhen vare min højeste Lyst, røre mig nu lidet,«
skriver han til Arild Huitfeldt, »og var Du hos mig,
vilde Du se, hvorledes mine Muser sørge«. Vennerne
søgte at opmuntre ham ved at meddele ham allehaande
historiske Sager og antikvariske Mindesmærker;
blandt Andet fik han fra Klosterbibliotheket i Sorø
en gammel Pergamentskodex, om hvis Forfatter man kun
vidste, at han havde været Kannik i Bremen; Vedel
udfandt, at Haandskriftet indeholdt Adam af Bremens
Kirkehistorie, og han besørgede 1579 med stor
Dygtighed og Lærdom dette for Nordens Historie
vigtige Kildearbejde udgivet. Lidt efter lidt
begyndte Tanken om Danmarkshistorien atter at
sysselsætte ham, og han overrakte Niels Kaas sin
Afhandling om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
