Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aandsvidenskaberne: Historieskrivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Opregning af og summarisk Beretning om Bisperne i Lund og
Roskilde. Dette Skrift er blevet udgivet af C. J. Brandt i »Kirkehist.
Saml.« II., indledet med et Omrids af Forfatterens Liv.
En ejendommelig Historieskrivning, ikke mindst mærkelig
ved den Propaganda, den gjorde for Danmarks Ry i fremmede
Lande, var Frugten af Erasmus Lætus’ (Rasmus Glads) poetiske
Begavelse og historiske Tilbøjelighed i Forening. Han er født
1526 paa Gaarden Ingvorstrup i Vejlby Sogn ved Grenaa, blev
Student fra Aarhus Skole 1542, fik Magistergraden 1546, blev
Professor i Kjøbenhavn 1554, blev fem Aar senere under et
Ophold i Wittenberg kreeret til Doktor i Theologien og optoges
1569 i den danske Adelsstand. Han skrev adskillige større
Digtninger i det latinske Sprog, men da der ikke var nogen Lejlighed
til at faae slige Værker udgivne herhjemme, søgte og fik han 1572
Orlov fra sit Embede for at foretage en Rejse i Udlandet. Nu
begyndte der et forunderligt omflakkende Liv for Erasmus Lætus,
betegnet ved en forbausende litterair Frugtbarhed, hvorom Holger
Fr. Rørdam fortæller i sin »Historieskrivningen og Historieskriverne
siden Reform.« (1867): »I Basel udgav han i Begyndelsenaf Aaret
1573 et stort metrisk Arbejde om Søvæsenet (De re nautica libri
III), hvori han fortæller den venetianske Republik og dens Doge,
som Skriftet er tilegnet, om det Besøg, Dronning Dorothea af
Danmark i sin Tid havde gjort i Venedig, om Hansestædernes Handel
paa de danske og nordiske Have (ogsaa paa Island), om Varbergs
Belejring og meget Andet, som for os er af Betydning, men som
maaske ikke har interesseret Raadet i Venedig i samme Grad;
idetmindste klagede han siden over, at det ikke havde viist sig
synderlig taknemmeligt for Tilegnelsen, der skulde have banet ham
Vej til en god Modtagelse i denne Stad. Samtidig udgav han et
andet stort latinsk Digterværk (Colloquiorum moralium libri IV ɔ:
4 Bøger moralske Samtaler), som han tilegnede Christiern II.s
Dattersøn, Hertug Carl af Calabrien og Lothringen. Det sidste
Afsnit af Bogen er en Samtale mellem Tiberfloden og Gudenaaen.
Hver af dem priser sit Lands Fortrin: Gudenaa giver en Skildring
af Jylland, navnlig af forskjellige jydske Fjorde, Aaer, Søer og af
de Stæder, der ligge ved dem. Især dvæler Forfatteren dog ved
sin Fødeegn og synger begejstret om Ingvorstrups Herligheder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
