Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aandsvidenskaberne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Anvendelse en Skjønsomhed for Dagen, som næsten maa
kaldes et Særsyn, idet hun, langtfra at binde sig
slavisk til den latinske Text, først og fremmest
stræbte hen til at faae Tankerne udtrykte i et
klart og fatteligt dansk Maal. Denne Bestræbelse
for at gjøre Senecas Livsbetragtning tilgængelig
i en naturlig og fyndig Fremstilling udsprang
af Birgitte Thotts Tendens med sit Arbejde, der,
tilegnet »det loflige Fruen-Timmer«, skulde virke
i Kvinde-Emancipationens Tjeneste, som paa den Tid
endnu kun gik ud paa at overtyde den kvindelige Del
af Menneskeslægten om, at den »ikke skulde afholde
sig fra at læse det, hvorudi Klogskab indeholdes«,
selv om det turde være en almindelig Antagelse,
at Lærdom er unyttig, om ikke skadelig for det
kvindelige Kjøn »Thi skal Visdommen holdes for
farlig hos somme Mennesker mere end hos somme, da
veed jeg ikke, om det kan bevises, Vankundigheden
at være Nogen gavnlig. Ere vi, som det menes, saa
skrøbelige, at vi kunne ikke vel bære Forstand,
da kunne vi vel mindre regere os med Uforstand. Ere
vi Menigheden lidet til Tjeneste, naar vi ere bedst,
da kunne vi vel ikke Andet end udi den være forhadede
og foragtede, naar vi ere slet vankundige og, som
vel snarest følger med Uforstand, uskikkelige og
fortrædelige. Den, der haver lært Noget, hun kan og
vide, at hende fattes Meget, hvorfor hun ikke tør
agte sig selv for viis. Og af de Vises foreskrevne
nyttige Lærdomme og Love kunde Enhver bedre end af
en tvungen Vankundighed lære med Lyst at holde sig
inden den kvindelige Blufærdigheds, Sagtmodigheds,
tilbørlig Lydigheds og al Skikkeligheds Grænser.«
Ved Siden af Birgitte Thott fortjener en anden lærd
Adelsdame at nævnes, der vel ikke selv har øvet
egenlig litterair Gjerning, men hvis Interesse for
Fædrelandets Litteratur ikkedestomindre har sat sig et
varigt Minde: KAREN BRAHE, Prebjørn Brahes og Susanne
Gjøes Datter, født paa Næsbyholm i Sjælland den 1. Decbr.
1657. Moderen, der har oversat Franskmanden Louis Vives
Bog »om Jomfruers Optugtelse« paa Dansk og selv forfattet
et lille Skrift »om Rigdoms og Højheds Forfængelighed«,
gav sine Børn en omhyggelig Opdragelse, og Karen Brahe
lærte ikke alene flere levende Sprog, men ogsaa Latin,
»saaledes at hun med temmelig Lethed kunde expediere sig
deri.« Efter sin Moders Faster Anne Gjøe, der havde faaet
sin Opdragelse paa Rosenholm hos den lærde Holger
Rosenkrantz, arvede Karen den betydelige Samling Bøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
