Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aandsvidenskaberne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i den bombastiske Lovprisnings-Poesi; se f. Ex. paa næste
Side VITUS BERINGS Ærevers under Birgitte Thotts Portrait.
Som Klassikerne udgaves paa Latin, stundom med
raisonnerende Bemærkninger eller i lidet heldige
Omarbejdelser, saaledes saae dette Tidsrum ogsaa
de første danske Oversættelser af dem fremkomme.
Fordanskeisen af Digterne ligger gjerne fjernt fra
Originalernes Karakter. Saaledes oversætter den
fynske Præst PEDER JENSFN ROSKILDE Virgils Bucolica,
»Det er Virgilii Hyrdevers Paa Danske Rjm saa
egentligen udsette, at den Latinske Text derved
letteligen kan forstaaes«, 1639; »ved den
guddommelige Aands Bistand« omskriver han
Virgils latinske Hexametre til det 17. Aarhundredes
Hyrde-Dansk, f. Ex. i følgende Vers af den 8. Ecloge:
En Kvinde hafd’ en unger Mand,
han sig en anden tog ved Haand;
thi vend’ hun slig en Kunst derpaa,
hun kunde igjen hans Hjerte faae.
Hør Amarylle! udbær Vand,
om Alteret bind linned Baand,
den saftig Jernurt derpaa brænd,
og op den hvide Virak tænd.
Jeg ved min Kunst vil prøve nu
at vrie hid min Husbonds Hu,
som ellers intet elsker mig,
det mig fortryder hjertelig.
Nu fattes mig ej Andet her
end Trylleruner i slig Færd.
Op mine Runer! fører hjem
til mig fra Staden Daphnidern!
Samme Digters Georgica blev oversat af en
skaansk Præst 1680 under den langstrakte
Titel: »Publ. Virgilii Maronis Georgica eller
Bonde-Verks Fire Bøger Paa Danske Riim oversatte,
ikke behagelig nok efter Ønske, ikke fuldkommen
nok treffed efter Authoris Poetiske Sødhed, men
enfoldeligen forestillet af MIKKEL CHRISTOFFERSEN
RAVN«. Ja endogsaa Batrachomyomachien og Hesiods
»Værker og Dage« fordanskes, sidstnævnte af HENRIK
GERNER i en meget fri Behandling, der dels i
Texten, dels i Anmærkningerne lægger an paa at
bringe den græske Oldtidsdigter i Overensstemmelse
med den hellige Skrift.
Det bedste Oversættelsesarbejde udfører en Kvinde:
BIRGITTE THOTT, som fordansker Senecas Skrifter med
en for den Tid overordenlig Færdighed i Modersmaalet.
Denne den lærdeste af alle Tidens lærde Damer var en
Datter af Christen Thott til Boltinggaard i Fyn og
født 1610, gift 1632 med Otto Gjøe til Thurebygaard,
død 1662 i Sorø, i hvis Kirke hun ligger begraven.
Ved sin Gjengivelse af den romerske Filosof frembragte
hun ikke blot sin Tidsalders største danske Sprogværk,
men lagde tillige i Sprogets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
